Kendte20. november 2015

Skønhedskonkurrence hylder smukke nosser

Denne skønhedskonkurrence sætter fokus på at værdsætte verdens nosser
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/25.epmway.jpg
 Foto: All Over

Har du værdsat et par nosser for nylig? Ellers har du nu den perfekte anledning. Verdens første skønhedskonkurrence for nosser, "The Scrotum Beauty Pageant", er nemlig sat i gang.

Deltagere verden over melder sig i disse dage til skønhedskonkurrencen ved at uploade billeder af deres nosser til "The Scrotum Beauty Pageant"s hjemmeside, hvor besøgende kan stemme på deres favorit.

Netop pungen bliver nemlig ofte overset til trods for sin meget vigtige funktion, og det er grunden til, at manden bag konkurrencen, Brian Sloan, har valgt at fokusere på denne kropsdel.

- Pungen er lidt ligesom penissens hadede stedfætter, siger han til Mic.

- Jeg er meget glad for min, og jeg kunne godt tænke mig, at den her konkurrence blev en måde, hvorpå mænd kan høste noget selvtillid.

Vinderen af titlen som verdens smukkeste nosser udråbes først om et godt stykke tid - deadline for at deltage i konkurrencen er nemlig først til jul, hvor det igen er de besøgendes stemmer, der afgør udfaldet.

Brian Sloan forklarer, at alle deltagere i sidste ende alligevel vinder.

- Selv konkurrencens tabere vil være vindere. De vil stolt have vist deres nosser til verden og på den måde promoveret værdsættelsen af de mange forskellige slags punge, forklarer han.

Du kan sætte dit eget præg på konkurrencen ved at stemme på de smukkeste nosser lige her (siden indeholder naturligvis nøgenhed).

https://imgix.seoghoer.dk/sh-cta_wild.png

Sponsoreret indhold