Kendte13. oktober 2018

Beskyttede baby under vildt haglvejr: Se mors skræmmende skader

En australsk mor kom smertefuldt til skade, da hun forleden endte i et voldsomt haglvejr og måtte beskytte sin baby
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/twitter1.jpg
 (Foto: Fiona Simpson/Facebook)

Australske Fiona Simpson har lært en vigtig lektie om vores vilde natur: Kør ALDRIG igennem et voldsomt haglvejr.

Det var netop, hvad den unge mor forleden gjorde – og hun endte med at betale en høj og smertefuld pris. Haglvejret var nemlig så voldsomt, at den unge mor måtte bruge sin egen krop for at beskytte sin lille pige på fire måneder mod de flyvende haglkugler.

Resultatet blev, at Fiona endte med voldsomme og alvorlige skader på sine skuldre og overkrop og måtte indlægges på hospitalet.

Fiona, der stammer fra Kingaroy, Queensland, valgte efterfølgende at dele de hårrejsende billeder på sin Facebook-profil, hvor hun også fortalte, hvordan hun, hendes bedstemor på 78 og hendes lille datter på fire måneder forleden blev fanget i det voldsomme uvejr.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/twitter1.jpg
 (Foto: Fiona Simpson/Facebook)

Fiona på hospitalet med sin forslåede krop. Foto: Privat

Familien befandt sig cirka 250 kilometer nord fra byen Brisbane, da de kørte ind i et uvejr på D'Aguilar Highway.

Uvejret viste sig at være en voldsom haglstorm, der sendte hagl på størrelse med tennisbolde mod jorden.

Fiona holdt straks ind til siden for at vente på, at stormen passerede. Hvad hun ikke vidste var, at stormen var så voldsom, at de end ikke var i sikkerhed i bilen.

De store hagl smadrede nemlig vinduerne i familiens bil, og Fiona frygtede, at hendes lille pige kunne blive slået ihjel af de store hagl.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/twitter2.jpg

Særligt Fionas ryg var smadret af de store hagl. Foto: Privat

Derfor brugte hun sin krop til at beskytte sin lille pige, og det endte altså med at koste hende nogle voldsomme blå mærker og skrammer.

Hele familien blev kørt på hospitalet, hvor både Fiona og hendes bedstemor måtte indlægge og behandles for haglskaderne. Den lille datter slap heldigvis uden skader.

Det voldsomme uvejr i området, der har givet både haglstorme og kraftige vind- og vandmængder, har efterladt 10.000 hjem uden strøm.

Sponsoreret indhold