Kendte5. juni 2016

Se listen: De 10 bedste strande i Danmark

Det er så dejligt, at det varmt nok til en tur på stranden - nu er spørgsmålet så, hvor det er allerbedst at lege strandsild og -løve? SE og HØR har fundet en liste over nogle af de allerbedste
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/9.42-50498944.jpg
 AOP

Sommeren er over os, og der er masser af sol og dejlige temperaturer – og så lokker en tur på stranden også.

Men hvilken strand er den bedste?

SE og HØR har i samarbejde med VisitDenmark samlet en liste over de strande, som er landets allerbedste.

Så frem med badetøjet og solcremen. Det er tid til at tage på stranden!

Søndervig strand, Vestjylland

Masser af sand og masser af faciliteter gør stranden i Søndervig helt unik. Man kan få leveret madkurve på stranden på segway, dyrke yoga, gå gratis på ’free wifi’, skylle sig under nye udendørsbrusere eller leje en strandstol.v

Marielyst strand, Sydfalsters østkyst

Stranden er en børnevenlig sandstrand med lavt og roligt vand og flere revler. Skønt sand, hvor ungerne kan bygge sandslotte og samle muslingeskaller. Der er desuden klitter, hvor man kan finde læ.

Liseleje strand, Nordsjælland

Liseleje strand er kendt som en af Danmarks dejligste strande beliggende ved Kattegat. Stranden i Liseleje består af blødt sand, og vandet er utrolig børnevenligt – og så er der heller ikke langt til det nærmeste ishus eller den nærmeste café.

Dueodde strand, Bornholm

Stranden på Bornholm er nok Danmarks mest berømte strand. Sandet er ultra-fint og indbydende. Vandet klart og rent - og med mange revler, så der både er lavt og dybt tæt på kysten. Fra den store hovedparkeringsplads inde i skoven finder du en mere end 500 meter lang rampe, så du kan tage cyklen, barnevognen og kørestolen med gennem klitterne til den smukke strand.

Vesterlyng strand, Nordvestsjælland

Syd for den idylliske lille havneby Havnsø ligger Vesterlyng – et stort naturreservat og Sjællands største kysthede - 326 hektar. Vesterlyng har også en meget børnevenlig sandstrand, der er blandt de fem bedste badestrande i Danmark. Vesterlyng er et smukt og særpræget område midt i ferie herlighederne og også et oplagt sted at holde picnic med familien

Kerteminde nordstrand, Nordfyn

Kertemindes nordstrand er den mest populære strand i Kerteminde, og folk fra nær og fjern valfarter til for at nyde Storebælts friske havvand. Selve stranden er primært med sand, mens stranden længere oppe mod Hindsholmvej, med de flotte villaer, er bevokset med græs og strandsiv. Nordstranden er en udpræget sandstrand med mange revler. Det betyder, at man kan komme langt ud før det bliver rigtig dybt. Af samme grund er den også børnevenlig.

Amagerstrandpark, Amager

Stranden på Amager blev i 2005 udstyret med en to kilometer lang kunstig ø, der former en lagune med et lavvandet badeområde for børn. Den anden side ud mod Øresund består at en stor sandstrand med klitter med udsigt til den spektakulære Øresundsbro og Middelfart Vindmøllepark.

Blåvand strand, Sydvestjylland

Blåvand strand er en bred sandstrand ved Blåvandshuk Fyr, hvor de badende kan nyde en udsigt til vindmølleparken Horns Rev.

Gudmindrup strand, Odsherred, Nordvestsjælland

En af Danmarks bedste badestrande hedder Gudmindrup strand og ligger ud mod Sejerø Bugt. Stranden er bred og omkranset af klitter. Vandet er lavt, og stranden er derfor meget velegnede for børnefamilier.

Hou strand, Odder

Hou strand er en børnevenlig sandstrand tæt ved feriehusområde og den charmerende Hou Havn, hvor der altid summer af liv. På havnen finder man også "Caféen", som i sommerhalvåret byder på servering på kajen og underholdende musik.

Sponsoreret indhold