Kendte2. november 2018

Mor deler hjerteskærende foto af indlagt 6-årig: Se, hvad mobning gør!

En britisk mor har delt et hjerteskærende foto af sin 6-årige datter, der ligger syg og forpint på hospitalet som følge af grov mobning
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/lille_pige_0.jpg
 (Foto: Carrie Golledge/Facebook)

Lille Sophia er bare seks år gammel, men har allerede grædt flere tårer, end hun burde have grædt gennem et helt liv.

Den lille pige fra den britiske by Tiverton er blevet mobbet så meget af sine såkaldte ”kammerater”, at hun nu er blevet indlagt.

Den grove mobning har givet den lille pige så voldsom angst, at hun ikke spiser, men i stedet kaster op flere gange om dagen.

Hun er så forpint og har så mange mavesmerter, at hun ikke kan holde maden nede, men i stedet kaster op.

Hun kan heller ikke finde ro og sove om natten som følge af sine voldsomme angstanfald.

Til sidst så hendes mor og lægerne ingen anden udvej end at få hende indlagt.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/lille_pige_0.jpg
 (Foto: Carrie Golledge/Facebook)

Lille Sophia i sin hospitalsseng. Foto: Carrie Golledge/Facebook

Nu har hendes fortvivlede mor så delt billedet på Facebook af lille Sophia i hospitalssengen for at få andre til at forstå, hvilke alvorlige konsekvenser det kan få, når børn får lov til at mobbe deres kammerater.

For lille Sophia har de mange mobberier betydet, at hun dagligt kom grædende hjem fra skole, at hun begyndte at kaste op – nogle gange 20 gange i timen – og at hun udviklede svær angst, der gjorde selv dagligdagen utålelig for den tidligere så smilende pige.

Til billedet, som mor Carrie Golledge delte på Facebook 29. oktober, har hun blandt andet skrevet:

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/lille_pige_taet_paa.jpg

Sophia blev ifølge sin mor manipuleret af dem, der burde være hendes venner. Foto: Carrie Golledge/Facebook

- Det her er mit barn, hvis “bedste ven” har emotionelt misbrugt hende i en sådan grad, at hun troede, det var normalt.

- Det her er mit barn, der har været ind og ud af hospitalet så mange gange for at være så syg af angst.

Nu håber Carrie Golledge, at hun ved at dele billedet og fortælle datterens historie kan være med til at sætte fokus på konsekvenserne ved mobning.

Billedet er allerede blevet delt over 270.000 gange.

Sponsoreret indhold