Kendte30. juli 2015

Ren idyl: Her er de 8 SMUKKESTE terrasser

Findes der noget bedre end at slappe af på hotellets terrasse i ferien? Her findes otte af verdens smukkeste.

Verdens otte smukkeste terrasser

Det kan tære på kræfterne at besøge nye lande og steder. Efter en dag med sightseeing, vandring, badning eller shopping er det tiltrængt at slå sig ned på hotellets terrasse og flade ud.

Hotelprissammenligningssiden www.trivago.dk har her samlet 8 hoteller med terrasser der med garanti vil indprente sig som et varigt ferieminde.

Her er terrassen ikke blot et sted, hvor du kobler af, men også en ferieattraktion i sig selv.

Du kan også se billeder af terrasserne øverst i denne artikel.

https://imgix.seoghoer.dk/al_maha.jpg

Al Maha Luxury Collection Desert Resort & Spa (Dubai, De Forenede Arabiske Emirater) -

I Dubais ørken ligger Al Maha Resortet. Fra hotelværelsernes terrasser har gæsterne en fantastisk udsigt over ørkenlandskabet. Hvis du er heldig, kan du spotte vilde dyr, såsom kameler, antiloper og gazeller. Hotelværelserne er udformet som luksuriøse telte og til de private terrasser hører der også private pools, hvor du kan køle af, når ørkenvarmen bliver for overvældende.

https://imgix.seoghoer.dk/maia.jpg

Maia Luxury Resort and Spa (Anse Louis strand, Seychellene) -

Seychellerne er et sandt ø-paradis med palmer, hvide sandstrande og krystalklart hav. Nyd udsigten og omgivelserne fra din private terrasse på Maia Luxery Resort. Gæster kan vælge mellem forskellige villaer og værelser, som hver især tilbyder forskellige faciliteter. Det er bl.a. muligt at få en terrasse med privat pool og spabad.

https://imgix.seoghoer.dk/surrey.jpg

The Surrey (New York City, USA)

New York er kendt for sine mange fantastiske roof-top-bars. Men hvorfor spilde tid på at lede efter de bedste barer, når du kan tjekke ind på hotellet, som har den lækreste tagterrasse af dem alle. The Surrey ligger centralt på Manhattans Upper East side, lige ved siden af Central Park og New Yorks bedste museer. Her kan du nyde en klassisk Manhattan cocktail med udsigt over selvsamme bydel.

https://imgix.seoghoer.dk/andronis_0.jpg

Andronis Luxury Suites (Santorini, Grækenland) -

Den græske ø, Santorini, er kendt for sin fantastiske natur og betagende solnedgange over middelhavet. Indlogér dig på Andronis Luxery Suites, hvis du vil opleve græsk charme kombineret med ultimativ luksus og komfort. Hotellet består af 25 suiter, som bl.a. tilbyder terrasse og privat pool og/eller jacuzzi.

https://imgix.seoghoer.dk/moulin.jpg

Le Moulin du Roc (Champagnac-de-Belair, Frankrig)

Den lille by Champagnac-de-Belair ligger centralt i Frankrig i Périgord-regionen. Området er især kendt for sin produktion af ande- og gåsepate, også kendt som cofit-de-carard og foie-gras. Hotellet Le Moulin du Roc er grundlagt i en gammel mølle. Den idylliske terrasse har udsigt til det gamle møllehjul, som nu er dekorativt dækket af planter og blomster.

https://imgix.seoghoer.dk/parken.jpg

PARKROYAL on Pickering (Singapore)

I den fascinerende storby Singapore finder du mange tagterrasser ud over det sædvanlige. PARKROYALs grønne balkoner er en af dem. Det femstjernede hotel på Pickering Street har anlagt terrasser med tropiske planter ud for hotelværelserne. Oplev storbyjungle i bogstavelig forstand, når du begiver dig ud på en gåtur langs hotellet i de flyvende terrasse-haver.

https://imgix.seoghoer.dk/obiroi.jpg

The Oberoi Udaivilas (Udaipur, India)

Udaipur er kendt for sine mange søer og floder – af den grund går byen også under navnet: ”Østens Venedig”. Det storslåede Oberoi Udaivilas Hotel ligger ved bredden af Pichola søen. Værelserne har private terrasser med udsigt over vandet og de grønne haver. Herfra kan du hoppe direkte i poolen som omgiver hotellet.

https://imgix.seoghoer.dk/lion.jpg

Lion Sands River Lodge (Kruger, Sydafrika)

I Kruger nationalpark, som ligger nær Johannesburg i Sydafrika, kan du opleve Afrikas rige dyreliv på første række. Sip morgenkaffe på hotellets skønne terrasse, mens elefanter og giraffer tager en morgendukkert på den anden side af floden. Hotellet tilbyder safariture, hvor du kan spotte Afrikas fem største dyr, The Big Five, som består af elefanter, løver, vandbøfler, leoparder og næsehorn.

Sponsoreret indhold