Kendte24. november 2017

Myrdede kæreste på Valentinsdag: Pistorius skal MANGE flere år i fængsel

Den benamputerede sportsstjerne Oscar Pistorius skal endnu flere år i fængsel for 2014-mordet på sin modelkæreste. En appeldomstol i Sydafrika har således ændret hans fængselsdom fra seks år til 13 år
https://imgix.seoghoer.dk/files/pics/seoghoer-dot-dk/210/9452/original-106893-op7.jpg

Den benamputerede sportsstjerne Oscar Pistorius kan se frem til at skulle ruske tremmer i mange flere år, end hvad han først var blevet idømt.

En appeldomstol i Sydafrika har således slået fast, at den oprindelige dom på seks års fængsel ikke var tilstrækkelig.

Derfor er Oscar "Bladerunner" Pistorius nu blevet idømt 13 år og fem måneders fængsel for det brutale 2014-mord på sin modelkæreste.

Det skriver Sky News.

Oscar Pistorius blev i første omgang idømt fem års ubetinget fængsel for uagtsomt manddrab 21. oktober 2014 – efter en mildest talt lang og intens retssag.

Flere gange under den seks måneder lange retssag brød Oscar Pistorius hulkende sammen, ligesom flere retsmøder måtte afbrydes, fordi Oscar Pistorius fik det dårligt og måtte kaste op.

Sportsstjernen, der blandt andet deltog i de paralympiske lege i 2012 og kaldes "Bladerunner" på grund af sine benproteser, dræbte sin modelkæreste Reeva Steenkamp sent om natten 14. februar 2013.

https://imgix.seoghoer.dk/reeva_og_pistorius.jpg
 (Foto: All Over)

Oscar Pistorius fotograferet med modelkæresten Reeva Steenkamp. Foto: All Over

Han affyrede fire skud mod parrets toiletdør, fordi han med egne ord troede, at der var en indbrudstyv bag døren. I stedet befandt Reeva Steenkamp sig på badeværelset, og hun blev dræbt øjeblikkeligt.

Anklagemyndigheden havde forlangt mindst 10 års fængsel og kaldte ham undervejs i retssagen ’psykisk syg’.

Anklagemyndigheden mente, at Oscar Pistorius dræbte sin kæreste i en vanvidsrus, efter at parret havde haft et skænderi den skæbnesvangre aften.

Forsvareren fastholdt i stedet, at Oscar Pistorius forvekslede Reeva Steenkamp med en indbrudstyv, og retten mente da også i første omgang, at Oscar Pistorius ikke havde dræbt hende med vilje.

I første omgang blev han dømt for uagtsomt manddrab og fik fem års fængsel.

I december 2015 blev dommen omstødt til forsætligt drab og hans dom blev ændret til seks års fængsel. Nu er dommen endnu engang ændret – denne gang til 13 år og fem måneders fængsel.

Den dom er nu blevet ændret fra seks til 13 års fængsel.

Du kan se billeder fra sagen herunder:

Nu har Oscar Pistorius fået sin dom

Sponsoreret indhold