Kendte7. februar 2018

Pigespejder solgte for 9.000 kr. småkager til hashrygere

En pigespejder forstod at være på det rigtige sted det rigtige tidspunkt, da hun solgte småkager i San Diego i det sydlige Californien. Den unge pige stillede sig således ude foran en butik, der sælger cannabis til rekreationelt og medicinsk brug, og småkager og hash går åbenbart hånd i hånd
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/hash_kage.jpg

Hvor skal man gå hen, hvis man er pigespejder og på udkig efter at sælge så mange æsker småkager som muligt?

Ja, det spørgsmål kender en amerikansk pigespejder svaret på.

Hun tog nemlig plads ude foran en foran en butik, der sælger cannabis til rekreationelt og medicinsk brug i San Diego. Og det gav i allerhøjeste grad pote.

I løbet af blot seks timer havde den unge pigespejder solgt svimlende 300 æsker småkager til de hash- og småkagehungrene forbipasserende. Og når stykprisen pr. æske er $5, er regnestykket hurtigt gjort op:

På de seks timer tjente den snedige pigespejder således $1.500 på sit småkagesalg, hvilket svarer til lidt over 9.000 danske kroner.

Småkage-salget foran hash-butikken er dog ikke kun blevet mødt med jubel og anerkendende klap til pigen.

Pigespejder-foreningen ”Girl Scouts of America Colorado” blev i 2014 tvunget til at udsende en erklæring, efter at en af deres pigespejdere havde lavet samme nummer foran en anden butik, der solgte hash.

Pigespejder-foreningen i Colorado tillod nemlig ikke, at deres pigespejdere solgte kager foran netop sådanne butikker.

Nu mener nogle, at også denne pige bør få en reprimande for at have solgt sine æsker småkager foran en hashforretning.

Kelly Parisi, der er formand for hele pigespejder-organisationen, fortæller ifølge Fox4, at det er op til hver enkelt organisation i delstaterne at opsætte egne regler.

- Som altid er vores primære fokus pigernes sikkerhed, fortæller Kelly Parisi til det amerikanske medie Fox4.

Pigespejdernes småkagesalg begyndte i sidste måned og fortsætter frem til april.

Sponsoreret indhold