Kendte3. januar 2018

Brandmænd kæmpede i seks timer: Penis-ring sad fast

Penis-ring gav problemer. Skidt klimaks for en ellers hyggelig aften
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/penis-ring-03012018.jpg
 Foto: All Over Press
En mand fra Ipswich i Suffolk glemmer nok ikke sit sidste knald i 2017 lige med det samme. Manden havde muntret sig i sengen med sin partner fredag aften, skriver metro.co.uk.
For at få en kraftig, vedvarende erektion havde manden rullet en penis-ring på og trukket den helt ned til roden af penis for at opnå den maksimale effekt. Men så var det, det gik galt. Da manden og kvinden var færdige med akten, sad penis-ringen uhjælpeligt fast. Og da parret ikke selv formåede at få mandens lem frigjort, måtte han søge hjælp på The Ipswich Hospital. Lægerne og sygeplejerskerne forsøgte først at hjælpe den smerteplagede mand af med penis-ringen ved hjælp af glidecreme, men der var ikke noget at gøre. Det lokale brandvæsen blev alarmeret først på natten til lørdag. Og hele 10 raske brandmænd mødte op i fuld mundering for at hjælpe deres kønsfælle ud af den pinlige situation. Men efter at have bakset med mandens penis i flere timer, hvor de med flere hydrauliske instrumenter forsøgte at hjælpe ham, måtte de tilkalde kollegerne på brandstationen. Et nyt hold brandmænd kom til kvart over fire lørdag morgen med diverse skæreinstrumenter, man benytter til at frigøre trafikofre, der er blevet fastklemt i biler. Og endelig - i de tidlige morgentimer søndag - efter at brandmændene havde arbejdet med penis i seks timer - blev manden befriet. - Det lykkedes for brandfolkene at skære penis-ringen over med et af deres redskaber - vi har ikke yderligere kommentarer, siger en talsmand for hospitalet. Det er derfor uvist om den uheldige mand havde behov for yderligere behandling, efter at være blevet befriet. Londons Brandvæsen oplevede tilbage i 2016 oplevet et boom i uheld med penis-ringe. I ni tilfælde sad det erektionsfremmende sexlegetøj så godt fast, at brandvæsenet måtte træde til og hjælpe. Det er det samme antal tilfælde som i 2014 og 2015 tilsammen. I 2016 måtte Londons brandfolk også hele 27 gange befri mennesker for håndjern, efter at bondage-sex var gået over gevind. Redningsfolkene er af den opfattelse, at stigningen i uheld med sexlegetøj, er en direkte konsekvens af 'Fifty Shades of Grey'-filmene. I 2015 udgav Londons Brandvæsen en video, hvor de opfordrer folk til at være forsigtige, når de bruger penis-ringe og andet sexlegetøj. Du kan se den spøjse video her.

Sponsoreret indhold