Kendte16. januar 2018

Par tog "perfekt" bryllupsrejsefoto - endte med brækket ben og operation

Et britisk ægtepar endte på hospitalet, efter de tog det, der skulle have været det perfekte billede fra bryllupsrejsen. Men få sekunder efter billedet blev taget, blev det nygifte par ramt af en enorm bølge, der resulterede i, at den nygifte kvinde endte med to brud i foden – og en operation
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/bryllupsrejse_0.jpg

Det er de færreste nygifte, der glemmer deres bryllupsrejse.

Og skulle det ske, er der nok mange, der kan genopfriske minderne blot ved at kigge fotoalbummet fra turen igennem.

Dette britiske par glemmer nok aldrig deres bryllupsrejse – og særligt ét billede vil nok altid kunne bringe minderne frem.

Få sekunder efter billedet – som du kan se herunder – blev taget, endte den nygifte kvinde nemlig med to brud i foden, og hun måtte efterfølgende på operationsbordet for at få lappet foden sammen.

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/bryllupsrejse_0.jpg

Bølgen, der få sekunder endte med at sende det nygifte par en tur i klipperne. Foto: Privat

26-årige Ryan Dreyer og hans et år yngre hustru Marelize Dreyer havde besluttet at holde bryllupsrejse i Sydafrika – og undervejs besøgte de blandt andet også kysten, der er kendt for at kunne afføde nogle ganske voldsomme bølger.

Det skete da også, da parret stod på klipperne, og kort efter billedet blev taget, blev parret ramt af en enorm bølge, der kastede dem ned i klipperne.

Marelize Dreyer faldt så uheldigt, at hun brækkede sin venstre fod to steder, ligesom hendes ankel gik af led, og hun måtte efterfølgende have sat 12 skruer i benet og tilbringe to af feriedagene på hospitalet.

https://imgix.seoghoer.dk/26195493_10156033188041532_4302115612034808456_n.jpg

Marelize Dreyer på hospitalet med benet i gips. Foto: Facebook

https://imgix.seoghoer.dk/26195493_10156033188041532_4302115612034808456_n.jpg

Heldigvis har ægteparret taget hele den ubehagelige oplevelse i stiv arm. Til det britiske medie The Sun fortæller parret, at de lige nu befinder sig i Sydafrika hos noget familie, mens Marelize Dreyer kommer på benene igen.

Når gipsen er fjernet, regner parret med at fortsætte deres bryllupsrejse, der også går til Australien.

Sponsoreret indhold