Kendte7. marts 2018

Par må ikke kalde deres datter dette navn

Et fransk par ville have døbt deres datter Liam, men det har myndighederne sat en stopper for
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/25.b5x4ka.jpg
 Foto: All Over

Det er efterhånden ikke det, du ikke må kalde dine børn. I hvert fald ikke i Danmark.

I Frankrig ser det ud til, at de er ldit mere stringente med børnenes navne.

I hvert fald har et fransk par, der ønsker at være anonyme, fået at vide, at de ikke må give deres datter det navn, de ellers havde planlagt. Det skriver The Local.

De var allerede parat til at døbe deres nyfødte datter Liam, men det satte myndighederne en stopper for.

Det er ifølge de franske myndigheder ikke i orden at kalde sin datter Liam, som normalt er et drengenavn.

Deres grund er, at det skaber en risiko for kønsforvirring, og at det er i barnets interesse, at sociale relationer ikke skal besværliggøres fra starten af.

Det er en statsanklager, der nu har rettet henvendelse til en dommer for at få sat en stopper for barnedåben. Anklageren anmoder om, at forældrene finder på et andet navn til den lille pige. Hvis de ikke gør det, så bliver et navn valgt af dommeren.

Inden det kom så vidt, at en dommer blev blandet ind i sagen, var moderen angiveligt allerede blevet rådet af navneregistret til at finde på et mere feminint navn til sin datter.

Indtil videre er barnedåben udsat, og parret har bedt om at få en advokat.

Om der er en særlig grund til, at forældreparret vil kalde pigen for Liam, beretter historien ikke noget om.

Det er ikke første gang, at der er navneproblemer i lige netop Frankrig. Det sker ifølge The Local ganske ofte. Indtil 1993 var der en liste med fornavne, hvorfra man skulle vælge et navn til sine børn.

Sponsoreret indhold