Kendte13. januar 2016

Lewis fik verdens dummeste tatovering: - Ødelægger mit sexliv

Britiske Lewis Flint elskede sin særprægede tatovering som 16-årig. Men i dag – fem år siden – har han i sandhed fortrudt. Han synes nemlig, at den ødelægger hans sexliv
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/lewis_flint.jpg
 Foto: Bodyshockers/Channel 4

Hvem har ikke gjort noget som 16-årig, som man senere har fortrudt? Ja, det har de fleste nok – og sådan er det også for 21-årige Lewis Flint.

Men den unge fyr fra England fortryder dog sin ’gerning’ ekstra meget – for den er nemlig permanent og ødelæggende for hans sexliv.

Lewis var nemlig så dum som ung, at han fik en karakteristisk tatovering lige nord for penis – en støvsuger ved navn Henry – komplet med øjne og slange.

Selvom han var vild med tussen i begyndelsen, er hans holdning dog blevet en anden her fem år senere.

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/lewis_flint.jpg
 Foto: Bodyshockers/Channel 4

Lewis Flint fremviser i programmet den tatovering, han fik lavet som 16-årig. Foto: Bodyshockers/Channel 4

https://imgix.seoghoer.dk/henry_lewis_flint.jpg
 (Foto: Bodyshockers/Channel 4)

Lewis Flint fremviser i programmet den tatovering, han fik lavet som 16-årig. Foto: Bodyshockers/Channel 4

- Det var vildt fedt, da jeg fik den lavet som 16-årig. Jeg fik masser af opmærksomhed og var en slags lokal 'kendt' på grund af den. Jeg elskede det, siger Lewis Flint i et interview i programserien 'Bodyshockers', hvor han medvirker i andet afsnit.

Det skriver Metro.

- Jeg så for nylig en pige, som jeg virkelig godt kunne lide. Alt gik godt, lige indtil vi var nøgne. Da hun så den, sagde hun: "Hvad er det? Jeg er smuttet", forklarer Lewis Flint i programmet, hvor man er med, da han søger hjælp hos en laser-specialist for at få fjernet sin særprægede tatovering.

- Når jeg tænker på, at den kvinde forlod mig om natten, får jeg slet ikke lyst til at vise mig over for andre kvinder i fremtiden. Jeg ved, at laser er smertefuldt, men tanken om aldrig at få sex igen er mere smertefuldt, siger den 21-årige brite, inden han lægger sig under laserpennen.

Indgrebet er dog for smertefuldt for Lewis, som må forlade klinikken slukøret – og stadig med støvsugertatoveringen lige over penis.

- Jeg forstår ikke, hvordan folk kan holde til de smerter i 20 minutter. Laser var for smertefuldt for mig. Jeg må bare lære at leve med den, siger Lewis.

Sponsoreret indhold