Kendte6. september 2018

Mystisk og skræmt kvinde ringede på dørklokker: Nu står hun frem

Den mystiske og skræmte kvinde, der i slutningen af august ringede på flere dørklokker midt om natten, har nu valgt at stå frem. Kvinden, der ifølge politiet var på flugt fra sin voldelige kæreste, fortæller, at hun var bange den pågældende nat
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/ung_kvinde_0.jpg
 (Foto: Montgomery County Sheriff's Office)

Det lignede en scene fra en gyserfilm, da en skræmt og halvnøgen kvinde med lænker om håndleddene i slutningen af august ringede på dørklokker midt om natten.

Men det var ingen film, men virkelighed – og siden ledte politiet i Montgomery, Texas febrilsk efter den forsvundne kvinde.

Efter flere dages intens eftersøgning blev kvinden identificeret, og det viste sig, at hun ifølge politiet var på flugt fra sin voldelige kæreste – en kæreste, der senere blev fundet død i parrets hjem. Han havde valgt at tage sit eget liv.

Nu har kvinden valgt at stå frem. Til det amerikanske medie ABC 13 fortæller kvinden, der ønsker at være anonym, at hun ikke vil gå i detaljer med, hvorfor hun valgte at flygte midt om natten. Hun siger dog:

- Jeg ønsker ikke at gå i detaljer, men jeg var bange på det tidspunkt, og det var det, der fik mig til at ringe på naboens dørklokke, fortæller kvinden.

Manden – som ifølge politiet havde angrebet og overfaldet hende seksuelt – var hendes kæreste ved navn Dennis Collins. Hun havde kendt ham siden april.

I interviewet med det amerikanske medie fortæller kvinden, at manden ”ikke var den samme mand, hun kendte” den nat, hun flygtede.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/40098652_2133713496685353_2946743226033242112_o.jpg
 (Foto: Montgomery County Sheriff's Office)

Kvinden ringede på dørklokker i Sunrise Ranch-området i Montgomery midt om natten. Foto: Politi

Han valgte samme nat, hvor kvinden flygtede, at skyde sig selv.

Kvinden viste ikke, at hendes kæreste havde taget sit eget liv, før hun fik det at vide af politiet noget tid senere.

Hun er ked af, at manden er blevet udråbt til et monster i medierne, for selv om hun erkender, at han var som forandret den skæbnesvangre nat, er hun sikker på, at han ikke er ondskaben selv.

- Dennis, jeg tror i mit hjerte... det er ikke, sådan han er i virkeligheden, så det smerter mig at se ham få på puklen online, fortæller hun til det amerikanske medie ABC 13.

Den 32-årige kvinde, der fra Dallas-området blev fanget på et overvågningskamera i slutningen af august, hvor det var tydeligt at se, at hun var stresset og panisk – og det lignede desuden, at hun havde en form for håndjern om armene og ingen bukser på. Politiet har ikke valgt at be- eller afkræfte, om kvinden har været fastbundet af sin voldelige kæreste.

Politiet efterlyste efterfølgende kvinden, efter at flere naboer havde bemærket, at hun havde ringet på deres dør midt om natten. Man frygtede, at kvinden kunne have været kidnappet.

Artiklen fortsætter under videoen...

Men ingen kvinder var efterlyst i området, og politiet anede ikke, hvem hun var.

En beboer i området, der ønsker at være anonym, har tidligere fortalt til Click2Houston, at hun og hendes mand blev vækket af den mystiske kvinde omkring klokken 03 om natten.

- Vi lå og snorksov i vores seng. Min mand blev vækket af dørklokken. Den ringede cirka 20-30 gange, fortæller kvinden ifølge mediet.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/40099124_2133713376685365_6280541672057077760_o.jpg
 (Foto: Montgomery County Sheriff's Office)

Da han gik ud for at se, hvem der ringede på så sent, var kvinden væk.

- Det var som om, at hun var forsvundet i den blå luft, tilføjer kvinden, der ønsker at være anonym.

Andre beboere i området fortalte også, at den mystiske og skræmte kvinde var væk, da de åbnede hoveddøren.

Sponsoreret indhold