Kendte17. januar 2019

Say what? Nu kan du få is formet som en lort

Japanerne kan finde på de skøreste ting, og det er denne is-trend tydeligt bevis på
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skaermbillede_2019-01-17_kl._10.37.33.png
 Foto: Instagram / tsukasa1059

I Japan er de kendte for deres skøre påfund, både når det kommer til påklædning, TV-shows og mad.

Og den seneste madtrend fra det asiatiske land viser til fulde, at japanernes kreativitet ingen ende har.

En café ved navn Sweet XO Good Grief serverer nemlig is formet som en lort - inspirationen er tydeligt taget fra den fæces-formede emoji.

Artiklen fortsætter under billedet.

Den kreative dessert kaldes for Unchi-kun softice, og "unchi-kun" er en høflig måde at sige lort på japansk.

Vi kan trøste dig med, at isen heldigvis ikke smager af afføring, men har en intens smag af chokolade.

For at være helt gennemført serveres isen i et bæger, som er formet som et toilet.

Du kan sætte dit eget præg på lorte-isen med forskellige toppings, fx skumfiduser formede som kaninører.

Prisen for herligheden er 38 kroner. Velbekomme!

Sponsoreret indhold