Kendte12. juni 2018

Glem blomster: Nu kan du få en brudebuket lavet af pizza

Hvis du er kommende brud og pizza-elsker, er denne idé måske værd at "stjæle"
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skaermbillede_2018-06-12_kl._10.06.19.png
 Foto: Instagram / villaitaliankitchen

En smuk blomsterbuket fuldender de fleste brudes look på deres store dag, men måske er det snart ikke kun pæoner, roser og andre slags blomster, der kommer til at være i buketten.

Den italienske restaurant Villa Italian Kitchen i New York City har nemlig brudebuketter lavet af pizza på menuen.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Måske bliver der endda ekstra rift om at gribe buketten, når man finder ud af, at den er lavet af et appetitvækkende miks af mini-pizzaer med pepperoni, pizzasnegle og cherrytomater.

Som prikken over i'et kan gommen endda få en matchende knappehulsblomst i form af en lillebitte pizza.

Artiklen fortsætter under billedet.

https://imgix.seoghoer.dk/pizza-boutonniere.jpg
 Foto: Villa Italian Kitchen

Så kan brud og gom rigtig matche! Foto: Villa Italian Kitchen

Hvis dine smagsløg og nysgerrighed er blevet vakt, kan du deltage i en konkurrence om at vinde et sæt, der består af både pizza-buket og pizza-knappehulsblomst. Du kan deltage på Villa Italian Kitchens hjemmeside.

Sponsoreret indhold