Kendte20. juni 2018

Forsøgte at kradse sig ud: Nøgen kvinde frøs ihjel i varmeskab

En britisk kvinde døde på makaber vis, efter at hun i dagevis var fanget i et varmeskab. Ved et uheld kom den britiske kvinde til at låse sig inde i skabet, og i dagevis forsøgte hun at kradse sig ud. Dog uden held. Til sidst bukkede hendes krop under som følge af underafkøling i det uopvarmede varmeskab
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/bedstemor_0.jpg
 (Foto: Privat)

Det britiske ferieresort Plas Talgarth blev i september sidste år ramt af en uforståelig og ufattelig dødsulykke.

En af resortets gæster – en britisk kvinde ved navn Elizabeth Mary Isherwood – omkom på tragisk vis, efter at hun i flere dage sad fanget i et uopvarmet varmeskab i den ferielejlighed, hun havde lejet.

Først nu er der dog dukket gruopvækkende detaljer op fra sagen.

Det skriver det britiske medie Metro.

Ved et uheld havde den 60-årige kvinde fået sig låst inde i skabet, og i flere dage forsøgte hun at slippe ud ved at kradse og slå på skabsdøren. Men uden held. Til sidst bukkede hendes krop under – formentlig som følge af underafkøling.

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/bedstemor_0.jpg
 (Foto: Privat)

60-årige Elizabeth Mary Isherwood arbejdede deltid og var bedstemor. Foto: Privat

Det var tilbage i september sidste år, at den tragiske dødsulykke fandt sted. 60-årige Elizabeth Mary Isherwood befandt sig på ferieresortet i en lejet lejlighed, da hun om natten fik sig forvildet ind i det store varmeskab.

Formentlig forvekslede hun det med badeværelset.

Da hun fik lukket skabsdøren bag sig, gik dørhåndtaget i stykker, hvilket betød, at Elizabeth Mary Isherwood var låst inde.

Og i flere dage forsøgte hun at kradse sig ud og gøre andre opmærksom på, at hun var låst inde. Men ingen anede, at noget var galt.

Og andre gæster, der bemærkede en bankelyd omkring ferielejligheden, troede, at det var håndværkere, der arbejdede på ferieresortet.

Ifølge efterforskerne fik den 60-årige kvinde ødelagt et vandrør i kampen for at komme fri.

Det betød, at hun blev overdynget med koldt vand, og det var ifølge efterforskerne medvirkende til, at hun blev underafkølet og til sidst døde. Elizabeth Mary Isherwood var desuden nøgen, hvilket også var en medvirkende faktor til, at hun blev livsfarlig underafkølet.

Det var først, da der begyndte at dryppe vand ned i ferielejligheden under, at Elizabeth Mary Isherwood blev fundet død i varmeskabet.

Sponsoreret indhold