Krimi28. oktober 2019

Pizzabud blev en tikkende bombe: Mysteriet om Brian

I 2003 blev et 46-årig pizzabud hovedpersonen i et vanvittigt og bestialsk mord, der involverede to pizzaer med pepperoni og pølse, et bombehalsbånd og en dødelig skattejagt. Ukendte gerningsmænd havde lokket pizzabuddet i baghold, monterede et bombehalsbånd om hans hals og beordrede ham til at begå et bankrøveri, for ”ellers ville bomben sprænge”. Pizzabuddet og bankrøveren blev anholdt kort efter, hvor han bønfaldt politiet om hjælp – men for sent. Øjeblikke senere sprang bomben for rullende kameraer. Genlæs den bestialske sag her
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/pizzabuddet.jpg

Klokken var 14.28 den 28. august 2003, da et midaldrende pizzabud trådte ind i PNC Bank i Eerie, Pennsylvania.

Han havde ikke medbragt pizzaer, men holdt i stedet en pistollignende genstand i sin højre hånd.

Om halsen bar han et mærkeligt halsbånd, der synede både tungt og uvant om hans hals. Han styrede direkte mod kassedamen i banken og overrakte hende en seddel.

”Saml medarbejderne, der har adgang til koderne til bankboksen og skynd jer at fylde posen med $250.000”, stod der.

”I har 15 minutter”.

Så løftede pizzabuddet sin hvide t-shirt, så en tung kasse-lignende dims kom til syne på hans bryst. Ifølge noten var det en bombe.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/brian1.jpg

Brian Wells på vej ind i banken - med bombehalsbåndet om halsen. Foto: Politi

Kassemedarbejderen fortalte pizzabuddet, at de slet ikke kunne nå at skaffe så mange penge på så kort tid. I stedet fyldte hun posen med $8.702 og overrakte ham posen.

Pizzabuddet skyndte sig ud og greb i farten en Dum Dum-slikkepind, som han flittigt slikkede på, inden han hoppede ind i sin bil og drønede afsted.

Han nåede ikke langt.

Omkring et kvarter senere spottede nogle betjente ham på en nærliggende parkeringsplads, og i løbet af få minutter lå pizzabuddet – og nu bankrøver – på jorden i håndjern. Han undskyldte dog ikke for sit røveri, men bønfaldt i stedet politiet om at redde ham.

- Den sprænger! Jeg lyver ikke, råbte han desperat med hentydning til det mærkværdige halsbånd om hans hals.

- Har I ringet til min chef?, spurgte han tydeligt bekymret. Pizzabuddet var åbenbart ikke én, der plejede at dovne den på jobbet.

Pludseligt begyndte halsbåndet at udsende nogle foruroligende bip bip lyde, og pizzabuddet rokkede uroligt frem og tilbage.

Klokken præcis 15.18 blev parkeringspladsen lammet af et øredøvende brag.

Halsbåndet eksploderede og kastede pizzabuddet til jorden, hvor han udåndede få sekunder efter.

Du kan se videoen, hvor bomben sprænger nederst i artiklen. OBS! Videoen indeholder voldsomme scener!

​Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/brian5.jpg

Pizzabuddet bønfaldt politiet om at hjælpe ham, men for sent. Bombeeksperter ankom tre minutter efter, at bomebn var detoneret. Foto: Politi

Politiet var i chok. Hvem var denne mand? Og hvorfor var han død?

I hans bil fandt man de første gruopvækkende spor. Flere sider med instruktioner til denne bankrøver, hvori der stod, hvad han præcist skulle gøre – og hvor mange minutter han havde til hver opgave. Gjorde han ikke som skrevet, ville bomben om hans hals sprænge.

”Der er kun én måde, du kan overleve på, og det er ved at adlyde fuldstændigt. Denne kraftfulde bombe kan kun blive fjernet, hvis du følger vores ordrer. HANDL NU, TÆNK SENERE ELLER DU VIL DØ”, stod der blandt andet.

Det lignede altså, at den person, der havde planlagt røveriet, også havde planlagt en sygelig form for skattejagt, hvor prisen var hans liv.

I de paniske timer, der fulgte efter bomben sprang, forsøgte politiet at gennemføre skattejagten. De håndskrevne noter ledte politiet rundt i byen, men de sandede hurtigt, at skattejagten ville ende med den visse død. De nåede heller ikke i mål i det tidsrum, som instruktionen befalede.

Efterforskerne undrede sig også over pizzabuddets tøj. Han havde to t-shirt på, og den yderste havde han ikke på, da han var mødt ind på job samme dag. Det var en hvid t-shirt, hvor der var påtrykt det engelske ord for ”Gæt”, "Guess"?

Det syntes at være en pinefuld spøg: Hvem stod bag denne galskab? Efterforskerne gik i gang med en jagt, der skulle vare hele syv år.

TO STYKKER MED PØLSE OG PEPPERONI

Jagten begyndte den 28. august klokken 13.30 på Mama Mia’s Pizza-Ria i Eerie, Pennsylvania.

Det var her, at den 46-årige pizzabud Brian Wells arbejdede. Han havde arbejdet der i 10 år og kun én dag i sin lange karriere var han kommet for sent, fordi hans kat var død.

Selv om han egentlig var ved at have fri, sagde Brian alligevel ja til køre ud med to pizzaer – én med pepperoni og én med pølse – som skulle leveres til en adresse ved et skovfyldt område et stykke fra den travle Peach Street.

Da efterforskerne ankom, fandt man skoaftryk fra Brians sko og dækaftryk fra hans bil. Men stedet afslørede ikke, hvem der havde lokket ham derhen, eller hvad der var sket, efter at han havde parkeret sin bil.

Dagen efter ankom en journalist til samme sted. Han gik over mod et hus, der lå tæt ved for at tale med husets ejer, der måske havde set eller hørt noget.

Manden i huset præsenterede sig som den 59-årige Bill Rothstein. Han viste dem rundt i haven, men kunne tilsyneladende ikke fortælle noget om det mystiske, der var sket tæt på hans hus dagen forinden.

​Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/brian3_bill.jpg

59-årige Bill Rothstein. Foto: Politi

Det kan tænkes, at Bill Rothstein virkede normal og uskyldig, men han gemte på en mørk hemmelighed. En måned efter episoden på parkeringspladsen ringede han 112 og fortalte om et lig, der lå i hans fryser og som havde ligget der i fem uger.

Han fortalte politiet, at han havde været på sammenbruddets rand i de fem uger, og at det var hans ekskæreste, der havde overtalt ham til at gemme liget i fryseren.

Ekskæresten, Marjorie Diehl-Armstrong, havde ifølge Bill Rothstein dræbt en mand over et skænderi om penge. Han tilføjede – lidt mystisk – at ”sagen intet havde med Wells-sagen at gøre”.

Det skulle dog vise sig, at der var en sammenhæng, men der skulle gå flere år, før politiet forstod sammenhængen.

MORDERISK og EXCENTRIST

Denne Marjorie Diehl-Armstrong var en kendt figur i politiets registre, og hendes mænd havde for vane at dø under mere eller mindre mystiske omstændigheder.

Som 35-årig skød og dræbte hun sin daværende kæreste, men sagen mod hende blev droppet, fordi juryen troede på, at hun havde gjort det i selvforsvar.

​Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/brian4.jpg

Marjorie Diehl-Armstrong. Foto: Politi

Fire år senere døde hendes nye kæreste af en hjerneblødning. Dødsfaldet blev henlagt som sygdom, men det kom frem, at kæresten havde haft en hovedskade, da han blev bragt til hospitalet. Sagen blev aldrig efterforsket.

Marjorie Diehl-Armstrong var kendt som lynende intelligent, men hendes humør svingede voldsomt. Hun var bipolar, paranoid og narcissistisk. I 1984 fandt mand næsten 180 kilo smør og over 300 kilo forrådnet ost i hendes hjem.

Marjorie Diehl-Armstrong virkede på mange måder som den type – morderisk, excentrisk og intelligent – der ville ønske at begå ”det ultimative” drab.

Hun virkede desuden som typen, der ville havde svært ved at holde tæt omkring det.

Og det var da også præcis, hvad der skete, da hun blev afhørt af en række efterforskere i pizzabudsbombe-sagen.

​Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/brian7.jpg

Pizzabuddet troede, at der var tale om en falsk bombe - men den var dødelig ægte. Foto: Politi

Hun fortalte, at hun kendte til planen, men at hun ikke var involveret i den. Hun tilføjede dog, at pizzabuddet ikke var et offer, men var en del af planen og indforstået med at begå bankrøveriet.

Hun tilføjede desuden, at Bill Rothstein også kendte til planen – faktisk sagde hun, at han var hovedpersonen bag det hele.

Marjorie Diehl-Armstrong talte hurtigt og længe, og politiet var ikke i tvivl: Marjorie Diehl-Armstrong havde spillet en væsentlig rolle i den makabre drabs- og røverisag.

I slutningen af 2005 fik efterforskerne flere beviser, der pegede mod Marjorie Diehl-Armstrong. Flere vidner fortalte, at hun havde fortalt i detaljer om den makabre plan. Det var blandt andet hende, der havde hjulpet med at tilpasset bombehalsbåndets størrelse og fundet på indholdet til den dødelige skattejagt.

​Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/brian8.jpg

En af sedlerne med regler, som pizzabuddet skulle følge, hvis han ønskede at beholde sit liv. Foto: Politi

Efterforskerne fandt også frem til en anden mistænkt, en narkohandler ved navn Kenneth Barnes. Han sad allerede bag tremmer i en narkorelateret sag, og da han frygtede at få sin straf forlænget med flere år, krøb han til bekendelse.

Han erkendte, at Marjorie Diehl-Armstrong havde udtænkt det hele, og hun ville røve banken, fordi hun havde brug for penge til at hyre en lejemorder til at tage livet af hendes egen far.

I juli 2007 – næsten fire år efter drabet på pizzabuddet – blev Marjorie Diehl-Armstrong og Kenneth Barnes sigtet for mordet. Bill Rothstein havde ifølge anklageren også spillet en aktiv rolle, men var i de mellemliggende år død af sygdom.

Ifølge anklageren havde Marjorie Diehl-Armstrong gennemtænkt og planlagt det vanvittige røveriforsøg, og ifølge anklageren havde pizzabuddet Brian Wells sagt ja til at røve banken, iført hvad han troede var en falsk bombehalsbånd. Han fik at vide, at skattejagten blot var for at narre politiet.

​Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/brian5_0.jpg

Få sekunder efter sprang bomben, og Brian Wells døde på stedet. Foto: Politi

Hvis han blev stoppet af politiet, skulle han sige, at han var kidnappet, og at det var kidnapperne, der havde beordret ham til at begå røveriet.

Men hvad Brian Wells ikke vidste var, at Marjorie Diehl-Armstrongs plan med tiden blev dødelig.

Hun lavede en ægte bombehalsbånd, og hun overtalte en uvidende pizzabud om at iføre sig halsbåndet i den tro, at det var sikkert. Det var det ikke.

Klokken præcis 15.18 den 28. august 2003 sprang bombehalsbåndet kort efter, at Brian Wells havde røvet banken.

Otte år senere, 28. februar 2011, blev Marjorie Diehl-Armstrong idømt livstid plus 30 års fængsel for drabet på pizzabuddet.

Du kan se videoen, hvor bomben sprænger herunder. OBS! Videoen indeholder voldsomme scener!

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube

Sponsoreret indhold