Kendte20. november 2015

Mobbet i årevis – nu er livsgnisten tilbage takket være poledancing

Laura Moore mistede selvtilliden, efter at hun i årevis blev mobbet på grund af sin vægt. Nu har den unge kvinde igen fundet selvtilliden takket være poledancing

Laura Moore - poledanser

Der var engang, hvor Laura Moore væmmedes ved synet af sig selv.

Hun blev kaldt ’flommefed’ af ondsindede mobbere. Hun ville ikke smide tøjet foran sin kæreste, og hun undgik alle aktiviteter og sociale arrangementer, hvor man skulle være letpåklædt.

Men sådan er det ikke mere.

For den 35-årige kvinde fra Gateshead, England, har genvundet sin selvtillid takket være noget, hun aldrig havde troet skulle blive hendes redning: Poledancing.

- Folk har sagt forfærdelige ting til mig, men jeg vil ikke lade det gå mig på. Jeg er glad og tilfreds med min krop, og deres forfærdelige kommentarer vil aldrig få mig til at droppe dét, jeg elsker, siger Laura til det britiske medie Daily Mail.

Du kan se billederne af Laura i færd med at dyrke sin elskede hobby i galleriet øverst i denne artikel.

Laura har altid været stor, og som barn blev hun mobbet konstant. Da hun fyldte 16 år, viste vægten svimlende 90 kilo – og mobberiet eskalerede.

- Folk sagde, at jeg burde tage livet af mig selv, og at ingen nogensinde ville have mig, siger Laura.

https://imgix.seoghoer.dk/bulls_v0010vyu_2_0.jpg
 (Foto: Bulls)

Laura elsker poledancing, og dansen har givet hende selvtilliden og selvværdet tilbage. Se alle billederne i galleriet øverst i denne artikel. Foto: Bulls

Mobberiet fik Laura til at synke ned i et sort hul – selvtilliden var helt væk, og Laura var sikker på, at ingen rigtignok kunne lide hende.

Selvom Laura fik en fantastisk mand, John, påvirkede hendes lave selvværd og selvtillid deres forhold. Hun stolede ikke på sig selv, hun kunne ikke lidt at være nøgen foran ham – og hun undgik at være tæt på ham så ofte, hun kunne.

- Jeg var så flov over min krop, at jeg ikke ville lade John se mig nøgen, hvis lyset var tændt.

- Mine kropsproblemer blev et rigtigt problem – jeg havde ikke haft en badedragt på i 15 år, tilføjer Laura.

Hjælpen kom fra en ganske uventet front. En dag lokkede Lauras veninde hende nemlig med til poledancing.

- Jeg var så nervøs første gang, men med tiden følte jeg mig mere og mere smuk iført den stramme top og hotpans, fortæller Laura.

Det er 18 måneder siden, at Laura første gang prøvede kræfter med poledancing. Og i dag er hun som forvandlet.

Dansen har nemlig givet hende selvtilliden og selvværdet tilbage.

- Folk har sagt forfærdelige ting til mig, men jeg vil ikke lade det gå mig på. Jeg er glad og tilfreds med min krop, og deres forfærdelige kommentarer vil aldrig få mig til at droppe dét, jeg elsker, siger Laura.

Du kan se billederne af Laura i færd med at dyrke sin elskede hobby i galleriet øverst i denne artikel.

Sponsoreret indhold