Kendte22. december 2017

Menneskelig Ken-dukke: - Mit ansigt brænder!

Den menneskelige Ken-dukke, Rodrigo Alves, igen i hænderne på 'skønheds-industrien'
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/ken-dukke-rodrigo-alves-221.jpg
 Foto: All Over Press

Der er freaks, og så er der personer helt uden for kategori.

34-årige brasilianske Rodrigo Alves tilhører den sidste gruppe.

Han har arvet penge fra sine bedsteforældre og behøver ikke at arbejde og deler sin tid mellem sine hjem i Marbella i Spanien og Los Angeles.

I stedet forsøger han at slå igennem som 'såkaldt' TV-personlighed og har indtil nu forsøgt at blive en menneskelig version af Ken-dukken fra Barbie-universet.

Vejen dertil er gået over små 50 kosmetiske indgreb af mindre eller større omfang.

Han har blandt andet fået opereret næsen mindst otte gange i et omfang, så han til sidst fik problemer med sin vejrtrækning.

Hans kindben og området omkring øjnene har også været under kniven , og han har fået en kunstig sixpack og en kunstig svulmende brystkasse - det er ren plastik.

Indtil videre har de mange indgreb kostet ham 3,5 millioner kroner.

Hans seneste påfund er, at han nu over en årrække vil skifte køn og ligne Barbie-dukken mest muligt.

Det indebærer, at han ville have fjernet seks ribben for med et snuptag at få en smallere talje. - Med den operation og en smallere talje kan jeg gradvis begyndte at leve som kvinde, sagde han tidligere i år til The Sun. Men hans normale plastikkirurger i Los Angeles vil af sikkerhedsgrunde ikke fjerne seks ribben, fordi de mener, at det kan medføre skader på hans lunger. I stedet nøjes han nu med at få fjernet fire ribben. Rodrigo fortæller, at han er meget inspireret af 'Keeping Up with the Kardashians'-stjernen, Caitlyn Jenner, der sprang ud som kvinde i 2015 og senere fik en kønsskifteoperation. - Jeg er glad for at være en mand nu, men jeg har ikke lyst til at ende som en slasket gammel mand. Jeg vil hellere være en sexet ældre kvinde end en slasket gammel mand, sagde han tidligere i år til The Sun. Forleden var han på skønhedsklinik i Marbella for at få gjort lidt ved sit ansigt. Han skulle have en kemisk peeling. Det indebærer at man påfører en syreholdig creme på ansigtshuden og lader det sidde så længe, så den gamle, døde hud kan pilles af, og ny frisk, blød hud dukker op. Den nye hud er dog rød som en dansk landsholdstrøje, og behandlingen er ikke helt smertefri. - Det gjorde ret ondt, og mit ansigt er helt rødt lige nu. Mit ansigt brænder! Her i Marbella skinner solen, så jeg kan ikke gå udenfor en dør de næste dage uden at have masser af solcreme på, siger Rodrigo til Daily Mail. Han er 34, men kan allerede mærke alderen trykke. - I 2018 bliver jeg 35, og mens jeg aldrig har haft et ønske om at se perfekt ud, vil jeg gerne se evigt ung ud. På grund af de kraftige lamper i TV-studier og den megen makeup man får på, er min hud kommet til at se meget ru ud, og denne behandling får min hud til at se finere og yngre ud, siger Rodrigo til Daily Mail. - Jeg vil ikke tillade mig selv at blive sløset, og du kommer aldrig til at se en rynke i mit ansigt. Nogle mænd synes, det er nok, at de går ned og får store muskler i fitnesscenteret. Jeg synes, at mænd skal passe på deres ansigter med natcreme og makeup ligesom jeg gør. At være stolt af sit udseende handler om at elske sig selv, siger Rodrigo. Fotografer i Marbella var med før, under og efter den kemiske peeling, selv om Rodrigo ikke var meget for at blive fotograferet, højrød i hovedet som han var efter behandlingen. Se galleri med den sære mandsling i Marbella herunder:

Rodrigo Alves, 22122017

Sponsoreret indhold