Mand fra Roskilde sad fast på hegn - konen havde travlt med at se VM-finale
Det kan blive en langvarig affære at klippe hæk – særligt hvis du på forunderlig vis ender med at sidde fast under arbejdet.
Det måtte en ældre herre fra Svogerslev i Roskilde sande. Manden endte søndag med at sidde ubehjælpeligt fast på et højt hegn under klipningen af sin hæk – men hjælpen var desværre flere timer væk.
Konen havde nemlig travlt med at se VM-finalen hos naboen.
Det skriver Sjællandske Medier.
Den ældre herre skulle egentligt blot klippe hæk, og han havde i begyndelsen allieret sig med en stige for at nå. Men da stigen begyndte at vakle under ham, kravlede han videre op på et højt hegn i omkring to meters højde – men så meldte problemet sig.
Mand sad fast i toilet
Manden kunne nemlig ikke komme ned selv, og det var først, da brandvæsenet kom, at han fik sikker grund under fødderne igen.
- Han sad deroppe, til vi kom og tog ham ned, fortæller Niels Rasmussen, der er indsatsleder ved Østsjællands Beredskab, til Sjællandske Medier.
- Han havde vist siddet der i omkring tre og en halv time, for hans kone var gået ind til naboen for at se VM-finalen, og hun fandt ham først, da kampen var slut igen, tilføjer indsatslederen.
Frankrig vandt forøvrigt VM-kampen over Kroatien.