Kendte13. marts 2018

Mand! Er du over 25, og har du aldrig knaldet, så se her

Nordisk Film søger mand, der er jomfru og over 25 år til TV-program
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mand-13032018.jpg
 Foto: All Over Press
Så kan du komme på TV. Hvis du er mand og over 25 år.
Og så er der lige en ting mere, som skal være opfyldt. Du må aldrig have haft sex. Det er Nordisk Film TV, der leder efter en mand, der kan leve op til kravene, og mænd af den støbning hænger ikke på træerne i Danmark hvor den gennemsnitlige alder for den seksuelle debut for begge køn i årevis har været 16 år. Der skal kun bruges mænd til det nye program. 'Til et nyt tv-program leder jeg efter mænd over 25 år, der ikke har haft deres seksuelle debut. Endnu. Er du én af dem? Enten fordi du venter på den eneste ene, eller fordi du er for genert eller en helt tredje grund, der har gjort, at du har valgt at være jomfru indtil nu, skriver tilrettelæggeren af programmet. Hvilken TV-kanal det kommende program skal vises på er endnu ukendt. Med programmet vil Nordisk Film TV bryde med det tabu, det er, at være jomfru i voksenlivet. - Jeg vil rigtig gerne høre fra dig omkring dine tanker i forhold til at være jomfru – hvad har det af betydning for dig i hverdagen, hvad betyder det i forhold til at finde en partner, hvad bliver du mødt med af fordomme/undren fra omverden – og alt det andet, der er særligt for lige netop dig, skriver tilrettelæggeren i et opslag på Facebook. Opslaget har allerede fået over 1.000 kommentarer, hvor mange for sjov har tagget deres mandlige venner. Andre melder sig frivilligt. - Altså hvis man kan vinde et skrald fisse, så er jeg jomfru ... fra nu af, skriver en. En anden tagger sine venner Peter, Lars, Poul og Simon og skriver 'Nu har I mulighed for at få talt om det. Der er ingen der får noget at vide, efterfulgt af en række grinende smileys. Du kan se opslaget og de mange muntre kommentarer herunder:

Sponsoreret indhold