Kendte11. januar 2018

Mand dræbte konen, da hun slog væk fra fodboldkamp

Amerikansk mand reagerede med blodbad, da hans kone skiftede TV-kanal, mens han var ude at ryge en smøg
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mand-tony-thomas-fodboldkam.jpg
 Foto: All Over Press
Man skal ikke komme på tværs af en mand, der intenst følger en fodboldkamp på TV - skriv jer dette bag øret i et år, hvor der er VM i fodbold i Rusland. Det var Elke Thomas fra Arkansas ikke klar over, og det kostede hende livet. Hendes mand, 58-årige Tony Thomas, blev mandag tiltalt og risikerer dødsstraf for i en veritabel blodrus at have stukket Elke Thomas ihjel den 19. november om aftenen i deres hjem i Carlisle i det centrale Arkansas, skriver New York Post. Han har erkendt drabet. Ægtefællerne var begge i deres opholdsstue om aftenen den 19. november om aftenen, og Tony Thomas fulgte en kamp i amerikansk fodbold, da han trådte udenfor for at ryge en smøg. - Da han kom tilbage i stuen, havde Elke skiftet kanal. Tony spurgte, hvad stillingen var i kampen, og hun begyndte at hæve stemmen over for ham, har anklagemyndigheden skrevet i anklageskriftet. Tony Thomas siger, at han fik et blackout, og at det næste, han erindrer, er at han står bøjet over dræbte Elke med en kniv i hænderne. En kvinde i nabolaget havde hørt larm fra parrets hus og alarmerede politiet, men Tony Thomas ringede også selv til politiet kort efter og bad dem komme med en ligvogn, fordi han angiveligt havde slået sin kone ihjel. Da politiet ankom var der blod på gulvet, på væggene, på TV-apparatet og på et bord, og som om det ikke var nok, var der et blodspor gennem hele huset, fordi Tony Thomas havde trukket sin døde hustru gennem huset og lagt hendes lig under et tæppe og en presenning i baghaven. Tony Thomas har været varetægtsfængslet siden drabet, og det første retsmøde i dagen finder sted den 22. januar.

Sponsoreret indhold