Kendte25. maj 2018

Du dør af grin! Lille pige forklarer, hvad det royale bryllup går ud på

Når man er barn, er det nok ikke helt nemt at forklare, hvad det betyder at blive gift
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skaermbillede_2018-05-25_kl._13.37.00.png
 Foto: Facebook / Love Layla Australia

Da prins Harry, 33, og hertuginde Meghan, 36, blev gift lørdag i sidste uge, sad millioner af royale fans klistret til skærmen.

Blandt dem var to britiske piger, og en video af dem er nu gået viralt på nettet.

I videoen ser man to små piger, der højst sandsynligt er søstre, sidde i en sofa, mens de ser det royale bryllup.

- Hvad gør du, når du bliver gift?, spørger pigernes mor, der filmer videoen.

- Øh, de, øh..., lyder det tøvende svar fra den ene pige.

Heldigvis kommer søsteren hende til undsætning med nogle hysterisk morsomme fagter.

Pigen samler den ene hånds tommel- og pegefinger i en cirkel og stikker den anden hånds pegefinger ind i cirklen - og umiddelbart skulle man tro, at pigen signalerer samleje.

- Lad være med at gøre det, hører man pigernes chokerede far råbe i baggrunden.

- Woah! Hvad er det, du laver?, spørger moren forarget.

Men pigens svar viser, at hendes fagt er langt mere dydig og slet ikke dirty:

- Jeg lader som om, jeg sætter en ring på fingeren, svarer pigen.

Ja, for den rene er alting rent, som man jo siger...

Du kan se det sjove klip her:

Sponsoreret indhold