Kendte13. december 2018

Cute! Kvinde finder sød sælunge i sin potteplante

En britisk kvinde gjorde et sælsomt fund i sin potteplante forleden
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/sael.jpg

En britisk kvinde blev mødt af et sælsomt og sødt syn, da hun tirsdag morgen åbnede sin hoveddør:

En lille sælunge havde forvildet sig hen til hendes dør.

Den lille fyr virkede lettere forvirret, og den havde da også luffet sig hele vejen gennem en parkeringsplads og krydset en trafikeret vej, før den til sidst slog sig ned ved potteplanten.

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/sael.jpg

Åhh... hvor er den nuser!

Kvinden kunne godt fornemme, at den lille sælunge ikke selv ville kunne finde tilbage – og hun turde heller ikke begynde at løfte den lille fyr.

Derfor søgte hun hjælp hos ordensmagten i Seaton Sluice, der ligger i det nordøstlige England.

Politiet anede dog heller ikke, hvordan man bedst flyttede den lille sælunge tilbage i havet og derfor ringede de efter yderligere hjælp hos dyreværnet.

https://imgix.seoghoer.dk/sael2.jpg

Den lille fyr var afkræftet, men efter lidt væske var den klar til at vende hjem igen efter sit eventyr.

Dyreværnet ankom og kunne straks se, at den lille fyr rigtignok var forvirret og dehydreret. Efter at have give den væske hjalp de den tilbage til havet.

- Det endte lykkeligt for alle, og den lille sælunge blev forenet med sin familie, der svømmede omkring i nærheden, siger politibetjent Paul Moorhea til Metro.

Sponsoreret indhold