Kendte5. januar 2018

Se de vilde billeder: Kuldechok lammer USA

Den nordøstlige del af USA er lige nu lammet af en rekordkold vinterstorm, der har lukket både skoler, lufthavne og veje. SE og HØR har her samlet en række billeder, der viser, hvor voldsomt snestormen er
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/hjelm.jpg

Det kan godt være, at du synes, det er både koldt og mørkt.

Men vejret herhjemme i lille Danmark kan bedst beskrives som en varm sommerdag, hvis vi sammenligner med vores amerikanske og canadiske venner.

I den nordøstlige del af Guds eget land oplever man nemlig rekordkolde temperaturer og snemængder. I New York kan beboerne blandt andet se frem til en weekend, hvor temperaturen kan føles som minus 20 grader. Og det er altså ikke for sarte sjæle.

Desuden kan området i nordøst også se frem til endnu mere sne. Snestormen Grayson rasede torsdag hen over den nordøstlige del og gav flere steder en halv meter sne. Og der er udsigt til mere hvidt nedbør de kommende dage. Det vilde vejrfænomen er blevet kaldt en "atmosfærisk bombe" og har altså resulteret i både lukkede skoler, butikker og lufthavne.

Også i Canada er der hundekoldt. Med en temperatur på minus 20 grader – og en chillfaktor der får det til at føles endnu koldere – er der nok flere indbyggere i Toronto, der holder sig indenfor.

En zoo i den canadiske by Calgary turde heller ikke tage chancen, da termometret viste minus 28 grader. Man valgte således at lukke havens kejserpingviner indenfor i varmen – særligt af hensyn til flokkes lille unge, der formentlig ikke ville glædes over de kolde temperaturer.

Herunder har vi samlet nogle billeder, der viser, hvor voldsomt vintervejret er lige nu i USA og Canada.

https://imgix.seoghoer.dk/bryant_park1.jpg

Bryant Park i New York er et af de steder, hvor man for alvor kan se resultatet af vanvidsvejret. Et springvand har ikke kunnet klare de kolde temperaturer og er simpelthen frosset til is.

https://imgix.seoghoer.dk/brooklyn.jpg

Beboere i de ramte områder rådes til at klæde sig varmt på, hvis de bevæger sig udenfor. Andet kan være livsfarligt. Her ses en indbygger i New York-bydelen Brooklyn.

https://imgix.seoghoer.dk/homeless_man.jpg

De hjemløse er særligt udsatte i vintervejret. Her ses en hjemløs mand i New York.

https://imgix.seoghoer.dk/new.jpg

Det er ikke alle indbyggere i New York, der er trætte af snevejret. Her er det børn, der leger i sneen.

https://imgix.seoghoer.dk/14.02873807.jpg

De firbenede venner fryser også - og det er også nødvendigt, at de får tøj på i kulden.

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/hjelm.jpg

En brandmand i Nahant, Massachusetts fik kulden at føle, da han skulle slukke en brand.

https://imgix.seoghoer.dk/10.9305703f.jpg

Temperaturerne på grænsen mellem USA og Canada har så lave, at Niagaravandfaldene flere steder er frosset til is.

Du kan se endnu flere billeder af vores vilde og fantastiske natur i galleriet herunder:

Vilde vejr- og naturbilleder

Sponsoreret indhold