Kendte3. december 2014

Kristina bliver kaldt verdens smukkeste, men nu raser debatten

Er man for ung til at arbejde som model som 8-årig?
Af af

Kristina Pimenova



Hun har lysebrunt hår, smukke isblå øjne og et ualmindeligt kønt ansigt. Men andre ord er russiske Kristina Pimenova gudesmuk - og modelagenturer verden over spår hende da også en forrygende karriere foran kameraet og på catwalks verden over.

Men debatten raser.

For Kristina Pimenova er blot otte år og ifølge kritikere alt for ung til at arbejde så intenst med sin krop og sit udseende. Andre kritiserer branchen for at sexualisere en pige, der endnu ikke har nået puberteten og fremstille hende som en lille voksen.

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/bf190c1616e1438081737180f7783411.jpg



Kristina Pimenova - du kan se endnu flere billeder af hende i galleriet i bunden af denne artikel (Foto: Kristina Pimenova/Instagram)


LÆS OGSÅ: Se videoen: Christopher bryder sammen af grin, mens han snaver model

Den voldsomme debat foregår lige nu på Kristina Pimenovas Facebook- og Instagram-profil. Her følger henholdsvis 2,2 millioner og 350.000 den kønne pige.

- Se på alle disse billeder. Ser du et barn, der virker glad? Eller ser du et barn, der portrætteres som en teenager? Det er ikke rigtigt, det er foruroligende, og det er trist, lyder én af kommentarerne således.

- Skræmmende billede af et barn, skriver en bruger som kommentar til et billede af Kristina Pimenova, hvor hun er iført et par leopard-plettet hotpants, mens en anden mandlig bruger skriver 'Jeg kan lide det!'.

- Du sexualiserer din datter, og det er forældre som dig, der er årsag til, at piger vokser og har mange problemer… og der er også mange syge mennesker derude, der vil se disse billeder som seksuelle.

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/ac5a18c2d74d4e8ab278ac5c6c285c61.jpg



Kristina Pimenova - du kan se endnu flere billeder af hende i galleriet i bunden af denne artikel (Foto: Kristina Pimenova/Instagram)



LÆS OGSÅ: Christopher scorer fræk model

- Mit barn kommer aldrig nogensinde nogensinde nogensinde nogensinde til at bære shorts, der er så stramme og små, lyder en anden kommentar.

Der er dog også mange, der roser den kønne pige og bakker hende op:

- Du er den smukkeste og sødeste pige. Lyt ikke til, hvad de andre siger, kommenterer en Instagram-følger.

Trods sin unge alder har Kristina Pimenova allerede gjort kometkarriere som model. Hun begyndte at gå catwalk som 3-årig, som 7-årig prydede hun forsiden af Vogue Bambini, og hun har allerede stået model for store brands som Roberto Cavalli, Dolce & Gabbana, Armani and Benetton. Og karrieren vil efter alt at dømme blive endnu vildere.

LÆS OGSÅ: Cougarens datter: Vil være model

På grund af den heftige debat - og nogle gange hårde tone - på de sociale medier sørger Kristina Pimenovas mor Glikeriya (der selv er tidligere model og nu er hjemmegående husmor) for at slette upassende kommentarer.

- Alt på denne side skal være børnevenligt indhold, som moren siger ifølge det britiske medie Daily Mail.

Men det er altså ikke alle 'negative' kommentarer, som moderen sletter. Og der er altså stadig mange, der hævder, at Kristina Pimenovas billeder ikke er uskyldige, og at de er med til at fremstille hende som en voksen på snart ni år.

Hvad mener du? Er Kristina for ung til at arbejde som model? Deltag i debatten på vores Facebook-side.

Herunder kan du se endnu flere billeder af Kristina Pimenova:


Post by SE og HØR.

Sponsoreret indhold