Kendte16. januar 2018

Minus 62 grader: Kom indenfor i verdens KOLDESTE by

Den lille landsby Ojmjakon i den østsibiriske republik Sakha i Rusland kan jublende kalde sig verdens koldeste by. Forleden nåede temperaturen ned på isnende 62 minusgrader, og så er der ikke noget at sige til, at selv øjenvipperne fryser til
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/by_front.jpg
 Foto: All Over og Instagram

Det kan godt være, at du går og skutter dig herhjemme. Det har da også været et par særdeles kolde og blæsende dage.

Men vi kan vi bedst kalde den danske vinter for dejlig varm, hvis vi sammenligner os med vejret hos vores sibiriske venner i den lille landsby Ojmjakon.

I den lille landsby Ojmjakon nåede temperaturen forleden ned på frysende minus 62 grader, så det er vist med god grund, at landsbyen i den østsibiriske republik Sakha i Rusland kan prale med at være verdens koldeste.

Den huser 500 indbyggere, der altså skal klæde sig overordentlig godt på, før at de bevæger sig ud i januar-kulden.

Gennemsnitstemperaturen i området i januar er mellem −51 °C og −43 °C. Til gengæld skal de finde shorts og t-shirt frem, når sommeren melder sin ankomst.

I juli måned når temperaturen ofte over 30 grader - puha! Der er med andre ord noget for enhver smag.

Herunder kan du se endnu flere vilde billeder af vores fantastiske Jord og natur:

Vilde vejr- og naturbilleder

Sponsoreret indhold