Kendte25. oktober 2018

6-årig spiste pizza alene: Ingen dukkede op til hans fødselsdag

Et hjerteskærende billede viser, hvordan 6-årige Teddy søndag måtte fejre sin fødselsdag alene, fordi ingen fra klassen dukkede op
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/foedselsdag.jpg
 (Foto: Twitter)

I søndags fejrede Teddy sin seks års fødselsdag, og som alle andre havde han drømt om den helt store fest.

Derfor havde den lille fyr inviteret 32 af sine skolekammerater og deres forældre til pizzafest på Peter Piper Pizza-restauranten i Tucson, Arizona.

Men ikke én dukkede op.

Det fortæller hans fortvivlede mor til det amerikanske medie ABC15.

Nogle af forældrene havde proklameret, at de og deres børn ikke kunne nå at deltage i Teddys fødselsdagsfejring.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/foedselsdag.jpg
 (Foto: Twitter)

Lille Teddy helt alene til sin fest. Foto: Twitter

Men resten blev blot væk – til stor fortvivlelse for både Teddy og hans mor.

- Jeg er færdig med at holde fester for en tid, fortæller moderen slukøret til det amerikanske medie.

Billedet af triste Teddy ved sit tomme fødselsdagsbord blev sidenhen delt på de sociale medier, og nu er der kommet et lille lyspunkt i den triste fødselsdagsfejring.

Det er således strømmet ind med fødselsdagshilsner fra nær og fjern, og Teddy har sågar fået en ekstra fødselsdagsgave:

Basketballholdet The Phoenix Suns inviterede Teddy til at overvære deres kamp mod Lakers i går.

Sponsoreret indhold