Kendte3. december 2018

Myrdede hustru og to døtre: Her læsser han bilen med deres lig

Amerikanske Chris Watts blev i sidste måned idømt livsvarigt fængsel for de brutale drab på sin gravide hustru og parrets to små døtre. Nu har myndighederne valgt at offentliggøre hidtil tilbageholdt video- og afhøringsmateriale i den tragiske drabssag
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/chris_watts_0.jpg
 (Foto: Privat og Colorado Politi)

Amerikanske Chris Watts, 33, blev i sidste måned idømt tre gange livstid uden mulighed for prøveløsladelse for at have myrdet sin gravide hustru og parrets to små døtre tilbage i august måned.

Nu har myndighederne i Frederick, Colorado så valgt at offentliggøre beviser og afhøringsvideoer fra den tragiske drabssag.

Materialet, som nu er offentliggjort, viser blandt andet, hvordan den tredobbelte familiemorder læssede familiens bil med ligene af sin gravide hustru Shannan og parrets to små døtre Bella, 3, og Celeste, 4, kort efter, han havde kvalt dem alle tre til døde.

Det var naboens videoovervågning, der fangede det hårrejsende øjeblik, hvor Chris Watts læssede ligene af hele hans familie om bag i sin bil.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/watts3.png
 (Foto: Politi)

Videoen viser, hvordan Chris Watts bar ligene af sin familie ud i bilen, inden han dumpede dem på sin arbejdsplads. Se videoen nederst i artiklen. Foto: YouTube

Optagelserne blev filmet tidligt om morgenen den 13. august, omkring klokken 05.30 – og altså kort efter, at Chris Watts havde dræbt dem alle tre.

Efter at have læsset sin bil kørte han mod sin arbejdsplads, hvor han smed ligene af sin hustru, der var gravid i 15. uge, og parrets to små døtre i olietanke i et forsøg på at sløre sine ugerninger.

Samme dag valgte morderen at melde dem savnet – og få dage senere stod han endda frem på landsdækkende TV, hvor han bønfaldt sine piger om at vende sikkert hjem.

- Jeg føler slet ikke, at dette kan være rigtigt. Det er et mareridt, jeg ikke kan vågne fra, fortalte han på TV.

Få timer efter indrømmede han dog over for politiet, at han var morder.

Artiklen fortsætter under videoen...

I begyndelsen forsøgte Chris Watts at overbevise politiet om, at han ”kun” myrdede sin hustru Shannan, og at han dræbte hende i panik, fordi hun netop havde kvalt begge døtre, efter at han havde fortalt om sit dobbeltliv og sin elskerinde.

Politiet havde dog helt fra begyndelsen en mistanke om, at Chris Watts stod bag drabene på hele familien.

I det nye materiale, som myndighederne har offentliggjort, kan man også se de videoafhøringer, hvor Chris Watts indrømmer, at han ikke blot myrdede sin gravide hustru, men altså også døtrene Belle og Celeste.

En af videoerne viser øjeblikket, hvor 33-årige Chris Watts overfor sin egen far indrømmer, at han har myrdet hele sin familie. Faderen Ronnie Watts spørger direkte, om Chris Watts har kvalt dem.

Chris Watts nikker blot og svarer:

- Den vrede…

- Åh min Gud, lyder det herefter fra faderen, der tager sig til hovedet i synlig frustration.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/indroemme.jpg

Faderen tog sig til hovedet, efter Chris Watts havde indrømmet mordene. Se videoen nederst i artiklen. Foto: YouTube

I de offentliggjorte videoafhøringer, der foregik over to dage, får omverdenen også for første gang at høre, hvordan Chris Watts indrømmede sin udåd – efter at han altså i første omgang havde forsøgt at sløre sin ugerning ved at lyve.

- Jeg følte bare sådan en vrede, så jeg følte ikke andet, forklarede han over for de to betjente, der afhørte ham over to dage efter mordene i august.

I videomaterialet forklarede han også, at han fjernede ligene fra huset, fordi han ”blev bange”.

Anklageren mente dog, at han i stedet fjernede ligene i et forsøg på at skjule, at han havde myrdet dem.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/video_tilstaaelse.jpg
Chris Watts under afhøringen med politiet. Her fortæller han, hvor han havde gemt ligene af sin familie.
 Foto: MEGA

Efter at have erkendt mordene udpegede Chris Watts, hvor han havde skilt sig af med ligene. Se videoen nederst i artiklen. Foto: YouTube

Det var også anklagerens teori, at Chris Watts myrdede Shannan og døtrene, fordi han ønskede et nyt liv med sin elskerinde.

Elskerinden, der var indkaldt som vidne under retssagen, forklarede, at hun troede, at Chris Watts netop var blevet separeret.

- Han er en løgner. Han løj om alt, har Nichol Kessinger tidligere forklaret i et interview med The Sun.

Hun fortalte, at hun så ham omkring fire-fem gange om ugen, og at han aldrig bar en vielsesring. Han sagde i stedet, at han var ved at have sin skilsmisse helt på plads.

I virkeligheden var han langt fra ved at blive skilt. Hans hustru Shannan var gravid med parrets trejde barn og 15 uger henne.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/chris2.jpg
 (Foto: MEGA)

Chris Watts skal tilbringe resten af sit liv i fængslet. Foto: MEGA

Samme dag som Shannan og parrets to døtre forsvandt, meldte Chris Watts dem savnet. På samme tid sendte han en hårrejsende SMS til sin elskerinde. Her skrev han blot, at de ”var væk”.

Derefter sendte han blot en masse ”almindelige” beskeder til hende.

Nichol Kessinger blev urolig og begyndte at udspørge Chris Watts til det hele.

I nyhederne kunne hun læse, at både Shannan og de to døtre var meldt savnet. Imens blev Chris Watts ved med at ændre den historie, han fortalte til sin elskerinde.

- Jeg tænkte, at hvis han kunne lyve om dem og deres eksistens, hvad kunne han så ikke lyve om?, spurgte hun i interviewet med The Sun.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/chris_5.jpg
 (Foto: Privat)

Chris Watts myrdede gravide Shannan og døtrene Belle og Celeste. Foto: Privat

Dagen efter kontaktede hun Chris Watts.

- Han fortalte så mange løgne, at jeg til sidst fortalte ham, at jeg ikke ville tale med ham igen, indtil hans familie var dukket op.

Nichol Kessinger gik i stedet til politiet med sin viden.

Hun fortalte, at hun havde haft et forhold til Chris Watts, men at hun ikke anede, at han var gift.

Hun vidnede under sidste måneds retssag, der altså endte med en tredobbelt livstidsdom til 33-årige Chris Watts.

Se videoen med det offentliggjorte materiale fra sagen herunder:

Sponsoreret indhold