Kendte23. november 2018

Ville beskytte kæreste der myrdede datter: Her græder skuespiller ”krokodilletårer”

En tidligere ”East Enders”-skuespiller græd ifølge ekspert ”krokodilletårer”, da hun tilbage i 2013 blev afhørt af politiet i forbindelse med datterens mystiske død. For selv om skuespilleren hårdnakket fastholdt, at hun var uskyldig, blev hun og hendes kæreste senere dømt skyldige i den 6-årige piges død
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/jennie_gray1.jpg
 (Foto: Faking It: Tears Of A Crime)

Den britiske skuespiller Jennie Gray gjorde ifølge en ekspert brug af alle sine talenter, da hun tilbage i 2013 blev afhørt af politiet i forbindelse med datterens brutale død.

Hendes ”tristhed” var således det rene skuespil, og skuespilleren – der blandt andet havde haft roller i hitserien ”East Enders” - var mere interesseret i at beskytte datterens morder end at begræde tabet af sin egen seksårige datter.

Det skriver Daily Mail.

Nu – fem år efter skuespilleren og hendes kæreste blev dømt skyldige i drabet på seksårige Ellie Butler – er afhøringsvideoen af Jennie Gray blevet offentliggjort.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/jennie_gray1.jpg
 (Foto: Faking It: Tears Of A Crime)

Under afhøringen havde Jennie gray medbragt en serviet, som hun dog aldrig brugte. Foto: Faking It: Tears Of Crime

Og den viser altså ifølge en ekspert i kropssprog, at Jennie Gray græd ”krokodilletårer” i kølvandet på datterens død.

Ellie blev fundet død på gulvet i sit værelse i oktober 2013. Hun havde pådraget sig ”fatale hovedlæsioner”, og faderen Ben Butler blev efterfølgende idømt 23 års fængsel i 2016 for at have påført den lille pige de dødelige skader.

Jennie Gray blev også dømt, fordi hun forsøgte at vildlede politiet i deres efterforskning, og fordi hun holdt hånden over Ben Butler, blandt andet i den afhøringsvideo, der nu er blevet frigivet i forbindelse med en TV-dokumentar, der har fået titlen ”Faking It: Tears Of A Crime”.

Artiklen fortsætter under videoen...

I dokumentaren har flere eksperter i kropssprog og psykologi analyseret videoen af Jennie Gray, der under sin afhøring fastholdt, at ”Ben intet havde gjort mod datteren”.

Ifølge eksperterne afslørede Jennie Gray flere gange sig selv undervejs i afhøringen – blandt fordi hun brugte sin medbragte serviet som en rekvisit, for ikke én gang havde hun tårer i øjnene. Desuden nævnte hun ikke på ét tidspunkt sin datters navn, hvilket flere eksperter kalder for bemærkelsesværdigt.

Allerede da Ellie var spæd, blev hun indlagt på hospitalet med kvæstelser i hovedet. Hun havde indre blødninger i hovedet, der var forenelige med, at hun var blevet rystet.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/ellie.jpg
 (Foto: Privat)

Lille Ellie blev kun seks år. Foto: Privat

Hun havde også brandmærker i ansigtet, som Ben Butler påstod var opstået, fordi den lille baby var væltet ind i en radiator.

Efterfølgende – i 2009 – blev parret anholdt, og lille Ellie blev tvangsfjernet og anbragt i pleje.

Ben Butler blev idømt 18 måneders fængsel, men under en appelsag blev dommen omstødt, og han blev løsladt.

Dog måtte han kun se sin datter to timer to gange om året, og besøgene skulle være overvåget af personer fra myndigheden.

Ben Butler og Jennie Gray begyndte en kamp for at få datteren hjem, og i oktober 2012 lykkedes det.

Datteren begyndte herefter igen at få mystiske skader p kroppen.

Flere gange blev datteren behandlet for skader særligt i hovedet, som forældrene påstod var opstået, fordi datteren var klodset.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/jennie_gray.jpg
 (Foto: Privat)

Jennie Gray fotograferet med datteren, der blev tæsket ihjel i 2013. Foto: Privat

I oktober 2013 fik Ellie et brud i sin skulder – men hverken Jennie gray eller Ben Butler tog hende til lægen eller på hospitalet.

Få uger senere døde hun så, efter hun havde pådraget sig fatale skader i hovedet.

Hendes forældre påstod hårdnakket, at skaderne var opstået, fordi datteren havde slået hovedet, mens hun så Gurli Gris.

Anklageren var dog ikke i tvivl om, at skaderne var påførte af hendes forældre.

I 2016 blev Ben Butler kendt skyldig i mord og idømt 23 års fængsel. Jennie Gray blev idømt 42 måneders fængsel for at havde vildledt politiet og for at have beskyttet sin kæreste.

Sponsoreret indhold