Kendte5. oktober 2017

Her er historien bag rystende foto fra Las Vegas-massakre

Et af de mest rystende fotos fra Las Vegas-massakren viser en mand, der med sin krop forsøger at beskytte en kvinde fra den vanvittige kugleregn. Nu er det kommet frem, hvem manden er – og ikke mindst: Det er kommet frem, hvilken skæbne de to hovedpersoner på billedet led under søndagens skudmassakre, der er den værste i USA's historie
person beskytter person
 (Foto: All Over)

Der er flere billeder, der har brændt sig fast på nethinden efter søndagens skudmassakre i Las Vegas, hvor en svært bevæbnet mand skød og dræbte mindst 58 mennesker og sårede over 500 under en koncert i den amerikanske spilleby.

Ét af de billeder er dette: Det grufulde billede viser en mand iført en bordeauxfarvet t-shirt, der med sin krop forsøger at beskytte en kvinde fra den vanvittige kugleregn.

Nu er det så kommet frem, hvem manden er – og ikke mindst: Det er også kommet frem, hvilken skæbne de to hovedpersoner på billedet led under søndagens skudmassakre, der er den værste i USA's historie.

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/las_vegas_foto.jpg
 (Foto: All Over)

Dette billede er blevet symbolet på massakren i Las Vegas. Foto: All Over

Manden i den bordeauxfarvede t-shirt hedder Matthew Cobos, og den unge soldat deltog i Route 91 Harvest Festivalen, da gerningsmanden udløste sin skudmassakre kort efter klokken 22.00 lokal tid søndag aften.

Uden at frygte for sit eget liv sprang Matthew Cobos ifølge Daily Mail indover kvinden – hvis identitet stadig er ukendt – for at beskytte hende mod de tusindvis af kugler, som gerningsmanden affyrede fra det nærliggende hotel Mandalay Bay Hotel and Casino.

Matthew Cobos holdt også sin højre hånd over kvindens hoved – angiveligt for at beskytte hende mod det grufulde og blodige syn, de var omgivet af. Mindst 58 mennesker blev dræbt og mere end 500 mennesker blev såret.

Heldigvis overlevede både Matthew Cobos og den ukendte kvinde.

Ifølge Daily Mail lykkedes det dem at søge tilflugt bag en parkeret bil få øjeblikke efter, at det dramatiske foto blev taget. Det er kommet frem, at den uselviske soldat efterfølgende løb tilbage i kugleregnen for at redde endnu flere ofre.

Han skulle angiveligt have brugt sit eget bælte til at stoppe blødningen på flere af skudofrene, som lå hårdt såret på jorden. Og han skulle efter sigende også have brugt de bare næver til at fjerne kugler fra de ofre, som han hjalp i sikkerhed.

https://imgix.seoghoer.dk/matthew_to_pix.jpg
 (Foto: Privat)

Matthew Cobos er en af de helte, der bliver hyldet for sit mod under søndagens angreb i Las Vegas. Fotos: Privat/Facebook/Instagram

Matthew Cobos har efterfølgende fortalt venner og familie, hvordan han kunne høre og se kuglerne flyve om ørerne på ham, mens han løb ind og ud på koncertpladsen for at redde sårede i sikkerhed.

Matthew Cobos bor til daglig i Honolulu på Hawaii, hvor han arbejder i hæren. Han befinder sig lige nu hos sin familie i Californien.

Historien om helten Matthew kommer på samme tid, som der dukker nye og rystende oplysninger op om gerningsmanden Stephen Paddock, 64, og hans makabre massakre søndag aften lokal tid.

Her affyrede han tusindvis af skud fra sit værelse på 32. etage af Mandalay Bay Hotel and Casino, der ligger lige over koncertstedet på Las Vegas’ berømte gade, ”The Strip”.

Han havde i dagene op til massakren smuglet ti kufferten – fyldt til randen med 23 skydevåben – op på værelset.

12 af de 23 våben var fuldautomatiske rifler.

Politiet har også fortalt, at Stephen Paddock havde udstyret hotelværelset med flere kameraer, så han kunne holde øje med, hvornår politiet opdagede ham.

Hans massakre varede ifølge politiet i omkring ni til 11 minutter, før at han vendte et af sine våben mod sig selv og begik selvmord.

Der gik 72 minutter, før at politiet fandt frem til det hotelværelse, hvor Stephen Paddock befandt sig. Her fandt de ham død på gulvet, ligesom de fandt en lang række våben på gulvet og i møblerne.

Du kan se billeder fra det hotelværelse, hvor Stephen Paddock udførte sin massakre i galleriet herunder. Her kan du også se billeder af nogle af ofrene for skudmassakren.

OBS! Billederne kan virke voldsomme!

Ofrene for skyderiet i Las Vegas, oktober 2017 - samt de våben der blev brugt

Politiet har efterfølgende fundet ud af, at Stephen Paddock ejede i alt 42 skydevåben – og han havde altså medbragt 23 af dem til massakren i Las Vegas, der begyndte kort efter klokken 22.00 søndag aften lokal tid.

Det er kommet frem, at Stephen Paddock i dagene op til massakren havde overført et større pengebeløb til Filippinerne, hvor hans kæreste opholdt sig, da massakren udfoldede sig søndag.

Politiet efterforsker stadig, hvad motivet bag massakren er.

Stephen Paddock havde boet 27 forskellige steder i Nevada, Florida og Texas i sit voksne liv – men levede ellers et ”stille og ubemærket liv”.

Senest boede den 64-årige mand i et pensionist- og golfområde i Mesquite 130 kilometer uden for Las Vegas.

Her boede han sammen med sin 62-årige kæreste, Marilou Danley. Hun befandt sig i udlandet, da søndagens angreb fandt sted i Las Vegas.

Stephen Paddock havde arbejdet som revisor, før han gik på pension – og han havde tjent styrtende med penge på flere ejendomsinvesteringer i blandt andet Texas, Mesquite og Californien.

Han ejede desuden to huse i Nevada: Et hjem på to etager i Mesquite og et andet i yderkanten af Reno, der også ligger i Nevada.

Ifølge AFP er de to huse vurderet til over 700.000 dollar - næsten 4,5 millioner danske kroner.

Politiet siger, at han ikke er kendt af politiet, og at han ikke før har begået lovovertrædelser. Han havde ikke taget skydetimer, men havde jagt- og fisketegn.

Også hans bror Eric Paddock har beskrevet ham som en ”stille og rolig” fyr. Eric Paddock er i chok over nyheden om, at hans bror står bag det værste masseskyderi i USA's historie.

- Hvis han havde slået mine børn ihjel, ville jeg være ligeså forbløffet, fortalte Eric Paddock dagen efter angrebet.

- Hans liv er en åben bog. Han havde ingen religiøse eller politiske overbevisninger. Han kunne godt lide at spille poker på maskiner. Han tog på krydstogter. Han sendte store kasser med småkager til sin mor, udtalte Eric Paddock.

Kort efter massakren udtalte den ekstremistiske terrororganisation Islamisk Stat, at Stephen Paddock var en af deres soldater – og at han var konverteret til Islam forud forud for angrebet. Det afviser FBI dog.

FBI-agent Aaron Rouse siger ifølge The Guardian, at "der på nuværende tidspunkt ikke er noget, der tyder på, at Paddock havde forbindelse til internationale terrororganisationer"

Motivet til USA's værste masseskyderi er derfor stadig et mysterium. Indtil videre er 58 bekræftet døde, mens 527 er kvæstet, over 50 af dem er alvorligt kvæstet.

Countrysangeren Jason Aldean optrådte, da skyderiet begyndte kort efter klokken 22.00. Selve skyderiet varede mellem ni og 11 minutter.

Flere koncertgæster filmede øjeblikket, hvor den populære countrysanger måtte afbryde sin koncert, mens man tydeligt kunne høre adskillige skud blive affyret i baggrunden.

Herefter opstod der tumult blandt de mange koncertgæster, der flygtede i panik.

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube

Jason Aldean udsendte mandag en kort udtalelse på Instagram.

- I aften var mere end skrækkelig. Jeg ved stadig ikke, hvad jeg skal sige, men jeg vil bare fortælle alle, at mig og mine folk er uskadte. Mine tanker og bønner går til alle påvirkede. Det gør ondt i hjertet, at det her kan ske for nogen, der bare er ude for at nyde, hvad der skulle have været en sjov aften.

Man formoder, at omkring 22.000 gæster deltog i festivalen.

Sponsoreret indhold