Kendte4. februar 2016

Dagens fødselar: Her er 22 vilde og sjove facts om Facebook

I dag fylder selveste Facebook 12 år, og det fejrer vi på SE og HØR ved at give dig 22 sjove og vilde facts om vores uundværlige sociale medie
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/facebook.jpg
 (Foto: All Over)

Prøv at forestille dig en verden uden Facebook? Ja, det ville næsten være trist, ikke?

Hvordan skulle vi så kunne følge med i, hvad der blev af klassekammeraterne? Hvor skulle vi gøre af alle vores billeder af ”se-alt-det-lækre-mad-jeg-spiser-på-min-bounty-ferie”?

Og hvad skulle vi lave, hvis vi ikke kunne bruge timevis hver dag på at ”like” tilfældige statusser fra vores mange Facebook-venner?

Ja, de sidste mange år har Facebook været så stor en del af vores liv, at den er blevet ligeså vigtig som morgenmaden og den daglige tur til og fra arbejde.

I dag er der nemlig omkring 3.500.000 danskere, der er på Facebook – og i dag kan det populære sociale medie så fejre sin 12 års fødselsdag.

I den forbindelse har vi på SE og HØR samlet 22 sjove og vilde facts om det sociale medie, som du måske ikke vidste.

1) I dag har Facebook svimlende 1,5 milliard brugere på verdensplan.

2) Facebooks grundlægger Mark Zuckergbeg var tæt på at blive smidt ud af det prestigefyldte universitet Harvard, da han hackede sig ind på skolens computer i 2004 for at få fingre i nogle billeder, han skulle bruge til den første version. I dag er Mark Zuckerberg den femte rigeste person i verden.

3) Facebook blev designet i blå farver, fordi Mark Zuckerberg er rød-grøn-farveblind.

4) Hver dag er der 600.000 forsøg på at hacke en Facebook-konto.

5) Gennemsnitlig bruger en amerikaner 40 minutter hver dag på at surfe rundt på Facebook.

6) Hvis du har en smartphone, tjekker du i gennemsnit det sociale medie 14 gange hver dag.

7) Der har faktisk været flere sager, hvor folk er blevet slået ihjel, fordi de har ”unfriended” en person på Facebook. Så lad være med det!

8) En tredjedel af alle skilsmisseansøgninger i USA i 2011 indeholdt ordet "Facebook".

9) Vidste du godt, at du faktisk ikke kan blokere Mark Zuckerberg på Facebook?

10) I gennemsnit tjener det sociale medie $5,85 på hver enkelt amerikansk Facebook-bruger.

11) Der er flere amerikanere, der bruger Facebook end amerikanere, der stemte ved sidste valg.

12) En britisk kvinde blev engang idømt 20 måneder fængsel for at oprette falske profiler, der sendte hende stødende privatbeskeder. Ret dumt!

13) En undersøgelse har vist, at fem procent af britiske Facebook-brugere bruger det sociale medie, når de dyrker sex. Hedt!

14) Mark Zuckerberg gav svimlende $1 milliard til velgørenhed i 2013 – det gjorde ham til personen, der gav mest i velgørenhed dét år.

15) Den berømte ”Like”-knap skulle faktisk have heddet ”Awesome”-knap.

16) Hvert minut tikker der hele 1,8 million nye ”likes” ind på Facebook.

17) Man estimerer, at Facebook bruger $30 millioner på at betale for sit domæne www.facebook.com.

18) Er Facebook nede, koster det giganten$25.000 – hvert minut!

19) Den gennemsnitlige Facebook- bruger har 130 venner.

20) Al Pacino var det første ’ansigt’ på Facebook – indtil 2007 var det nemlig hans ansigt, der dukkede op, når man loggede på det sociale medie.

21) Man mener, at over 350 millioner mennesker lider af Facebook-afhængighed. Vi kender selv et par stykker…

22) I 2011 delte den gennemsnitlige bruger 18 billeder på Facebook i løbet af året .

Kilde: Factslides/Facebook, Metro og Wikipedia

Sponsoreret indhold