Kendte15. oktober 2018

Lifehack: Har vi alle revet ost på den forkerte måde?

Du kommer aldrig til at rive ost på den samme måde igen...
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/ipurestockxthree118387.jpg
 Foto: MEGA

For nogen er det vel nærmest det femte krydderi. Revet ost er et must på pizza, pasta, nachos og et hav af andre retter.

Men nu viser det sig, at vi måske har revet ost på den helt forkerte måde.

Det er britiske Metro, der har smidt oste-elskere ud i lidt af en eksistentiel krise.

De fleste river nok ost på et rivejern, hvor det står lodret op på et skærebræt. Ulempen ved den metode er, at osten kan ende over det hele, når det skal overføres fra skærebræt til skål.

Men i et klip, som en Twitter-bruger har delt, bliver osten revet over et rivejern, der ligger ned.

Herved forbliver den revne ost inde i rivejernet og kan uden svineri og drys ud over det hele flyttes fra skærebræt til skål. Simpelt, men genialt.

Se, hvordan du river ost uden rod i klippet herunder:

Lifehack-videoen, der er blevet set over 2 mio. gange, er blevet lovprist på Twitter.

- HVAD! Det hele giver mening nu, skriver en bruger.

- Det er løgn?! Jeg kan slet ikke fatte det, lyder det fra en anden.

Sponsoreret indhold