Kendte10. januar 2018

Han er verdens rigeste nogensinde

Verdens rigeste mand har rundet en formue på 100 milliarder dollars
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/verdens-rigeste-10012018.jpg
 Foto: All Over Press

Noget med internet eller teknologi.

Det var det man skulle have satset på efter studentereksamen tilbage i 1987.

Så havde man måske været at finde helt oppe i toppen blandt verdens rigeste mennesker.

For, der er virkelig penge i den slags.

Se bare på den seneste liste over verdens rigeste mennesker fra finansnyhedstjenesten Bloomberg.

På deres milliardær-liste 'Bloomberg Billionares Index' hvor de løbende måler og vejer formuerne for verdens rigeste mennesker, er teknologi-milliardærerne med helt fremme, hvor der er sjovest.

Øverst på listen som den absolut rigeste person nogensinde er stifteren af e-handelsgiganten amazon.com, Jeff Bezos.

Hans formue, der for størstedelens vedkommende er bundet i aktier i amazon.com, er opgjort til gigantiske 658.249.400.000 kroner eller i runde tal 658 milliarder kroner.

Dermed er hans verdens rigeste person nogensinde.

https://imgix.seoghoer.dk/bill-gates-10012018.jpg

Bill Gates har foræret værdier for 400 milliarder kroner til velgørende formål. (Foto: All Over Press)

Nummer to på listen er stifteren af Microsoft, Bill Gates, der er god for 579 milliarder kroner.

Bill Gates har de sidste 20 år været helt oppe i toppen af listen, og hvis det ikke var fordi, han i de senere år har givet milliarder og atter milliarder til velgørende formål over hele verden, så ville han være en suverænt nummer et på listen.

Bloomberg anslår, at han i kontanter har foræret 18 milliarder kroner til velgørende formål.

Men derudover har Bill Gates over tid foræret mere end 700 millioner aktier i Microsoft til velgørende formål, og de repræsenterer i dagens penge en værdi på 382 milliarder kroner, så havde Gates blot puget penge, ville han have været god for 979 milliarder kroner i dag - tag den, Jeff Bezos!

Stifteren af flere millarder menneskers livline til verden - Facebook - Mark Zuckerberg, er nummer fire på listen med en formue på 480 millarder kroner.

https://imgix.seoghoer.dk/mark-10012018.jpg


Her vader Mark Zuckerberg og hans hustru Priscilla Chan rundt som et par ordinære turister i Rom undernen ferie i 2016. (Foto: All Over Press)

For at understrege tech-giganternes dominans på listen er stifterne af vores alle sammens søgemaskine Google, Larry Page og Sergey Brin nummer otte og 10 på listen med formuer i underkanten af 350 milliarder kroner hver.

Lige efter Google-stifterne kommer listens rigeste skandinav ind på en flot 11.-plads.

Det er IKEAs stifter, svenskeren Ingvar Kamprad, der har har tjent kassen på alle de Billy-reoler og andre IKEA-produkter vi har hevet ned fra hylderne i hans varehuse verden over.

https://imgix.seoghoer.dk/kamprad-10012018.jpg

Ingvar Kamprad foran et af sine IKEA-varehuse i Finland. (Foto: All Over Press)

Kamprad er god for 329 milliarder kroner.

Du kan se hele listen over de ekstremt rige og dygtige mennesker her.

Sponsoreret indhold