Kendte6. april 2017

Danske Alicia: Fra naboens datter til levende dukke

Alicia Amira har over 170 tusinde følgere på Instagram, hvor hun lever af sit udseende som "bimbo". For bare få år siden så Alicia dog helt anderledes ud. Det kan du se i galleriet nederst i artiklen
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/123.png
 Foto: Privat

Alicia Amira havde for få år siden et typisk skandinavisk udseende.
Men den 26-årige blondine forelskede sig i kropsmodificering, og allerede som 18-årig begyndte blondine at udsmykke sin krop med tattoveringer.

Og herefter tog det fart.

-Jeg har altid været interesseret i bodymodification, og for halvandet år siden opdagede jeg noget kaldet dollification - at transformere sig til en levende dukke. Jeg synes det var vildt fascinerende, men ikke helt det jeg kunne identificere mig med. Jeg ville gerne være mere "ekstrem" og blev så introduceret til bimbofication, fortæller Alicia Amira til SE og HØR.

Bimbofication er drømmen om at komme til at ligne en, ja Bimbo. Bimbo udseendet er ofte defineret med store silikonebryster, lange extentions og masser af make-up.
Sådan er det også i Alicia Amiras tilfælde. Hun elsker nemlig "bimbo-looket".

-Bimbofication er jo bare alt det tabuiserede og stereotypiserede, du forbinder ved en sexet dulle. Og det elsker jeg. Den ekstreme makeup. , de ekstreme kropsproportioner, de ekstra fyldige læber og det ekstra blonde hår. Det er i virkeligheden bare sjovt, og utroligt frigørende for mig som kvinde. Jeg har altid elsket at udtrykke min seksualitet, min kreativitet og min femininitet, fortæller Alicia.

Overgangen til dulle-looket har aldrig været et bevidst valg for Alicia, det er noget som gravist er sket, og hun mener selv, at hendes personlighed altid har passet til livet som "bimbo". Det har bare været hendes udseende der ikke passede.
Derfor har Alicia Amira, hvis rigtige navn er pæredansk, fået ændret det meste ved sit udseende.

Brysterne er nu en J-skål, både kinder og læber har fået mere fylde, og tøjet er oftest lyserødt, men Alicia er bestemt ikke færdig endnu,

- Bimbofication er også en transformation og man stopper vel aldrig med at udvikle sig som menneske, så det gør jeg heller ikke som bimbo. Jeg vil gerne have lavet næsen, brysterne større, Brazilian Buttlift og nogle andre lidt mere ekstreme ting, siger Alicia Amira.

Alicia Amira møder ofte mange stirrende blikke fra folk på gaden, men den unge kvinde har heller ikke noget imod opmærksomheden.
Faktisk lever hun af den, og på hendes Instagram-profil har Amira over 170.000 følgere.

Her lægger hun næsten dagligt billeder op af sig selv fra sit lyserøde univers.
Den unge kvinde har dog ikke altid set helt så ekstrem ud, men hendes gamle udseende er dog ikke noget hun savner.

-Jeg er stadig mig selv, så når jeg kigger mig i spejlet ser jeg ikke forandringen. Det er først når jeg ser et gammelt billede jeg tænker "Gud, hvornår skete det lige at jeg ændrede mig så meget". Jeg elskede mit udseende dengang og jeg elsker mit udseende i dag. Jeg savner ikke fortiden, jeg ser det mere som at udvikle sig end at ændre sig, siger hun.

Du kan se flere billeder af den ekstreme Alicia Amira i galleriet herunder, hvor du også kan se, hvordan hun så ud før "bimbo-looket".

Alicia Amira menneskelig dukke

Sponsoreret indhold