Kendte17. januar 2018

USA rystet: Forældre MISHANDLEDE 13 børn - og holdt dem fanget

En omfattende sag om mishandling og indespærring af 13 børn har rystet Californien og resten af USA. Tidligt søndag morgen lykkedes det en 17-årig pige at flygte fra huset og alarmere politiet, der fandt 12 andre børn indespærret – og bundet på arme og fødder med kæder – i huset. Flere af børnene er ifølge politiet ”fejlernærede og blege”
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/10.9323291d.jpg
 (Foto: All Over)

En californisk by blev i weekenden rystet af et af de største og værste sager om børnemishandling i nyere tid.

Tidligt søndag morgen lykkedes det en 17-årige pige at flygte fra et hus i Perris, hvorefter hun slog alarm til politiet.

Da myndighederne ankom, fandt de 12 børn i alderen 2 til 29 år, der alle blev holdt indespærret i ”mørke rum” og med kæder rundt om hænder og fødder.

Politiet i den californiske by Perris oplyste søndag i en pressemeddelelse, at de 13 børn nu er i myndighedernes varetægt, mens forældrene – identificeret som 57-årige David Turpin og 49-årige Louise Turpin – nu er anholdt og sigtet for omfattende mishandling af alle deres børn.

Ifølge politiet var de fleste af børnene både fejlernærede og blege, da de blev reddet af myndighederne.

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/10.9323291b.jpg
 (Foto: All Over)

David Turpin og Louise Turpin er anholdt for omfattende børnemishandling. Foto: All Over

Den 17-årige pige, der flygtede fra huset og altså endte med at slå alarm, lignede ifølge politiet en pige på omkring 10 år, fordi hun var i så ringe forfatning.

Under en pressekonference tirsdag afslørede politiet flere gruopvækkende oplysninger i sagen, der har rystet både den californiske by samt resten af USA.

Politiet kunne fortælle, at den 17-årige pige sneg sig ud af et vindue kort før solopgang søndag morgen. Forinden havde hun med hjælp fra en mobil, hun havde fundet i huset, taget billeder som bevismateriale til politiet. Billederne viste angiveligt, hvordan de 12 andre børn lå lænket til senge i mørke rum i huset.

- Jeg ville ønske, at vi kunne give en forklaring på, hvorfor sådan en mishandling har fundet sted, men først bliver vi nødt til at hylde den modige pige, der fandt mod til at flygte fra huset og råbe efter hjælp, udtalte politiet på tirsdagens pressemøde.

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/10.9322979d.jpg
 (Foto: All Over)

De 13 børn var alle så underernærede, at deres udseende ikke var alderssvarende. Foto: All Over

Billederne, som den 17-årige pige tog i huset, viste ifølge politiet de ”beskidte” omgivelser, som børnene blev holdt indespærret i. Politiet tilføjede under pressemødet, at de blev mødt af et ”forfærdeligt syn”, da politiet ankom til stedet.

Senere under pressemødet tilføjede politiet, at den 49-årige mor, Louise Turpin, virkede forbavset og overrasket over, at politiet bankede på hendes dør. Og hun virkede tilmed uforstående over for, at der skulle være et problem i forhold til børnenes almene tilstand.

- Hvis du kan forestille dig at være 17 år gammel og ligne en på 10 år, være bundet til en seng, være underernæret og have skader, der relaterede til det – jeg ville kalde det tortur, udtalte politiet på tirsdagens pressemøde.

57-årige David Turpin og 49-årige Louise Turpin blev mandag sigtet for omfattende børnemishandling, tortur og indespærring. Kautionen er sat til $9,000,000.00 for dem hver.

Det er endnu ikke kommet frem, hvordan forældrene stiller sig til de alvorlige anklager.

- Forældrene er for nuværende ikke i stand til at give en logisk forklaring på, hvorfor deres børn var holdt fanget på den måde, oplyser politiet.

Umiddelbart efter alle børn blev reddet, blev de tilbudt mad og drikke af politiet, fordi de ifølge flere medier gav udtryk for at være både sultne og tørstige.

Myndighederne troede umiddelbart, at alle 13 ofre var børn – det viste sig dog hurtigt, at syv af ofrene er over 18 år, mens det ældste offer er 29 år.

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/10.9323291d.jpg
 (Foto: All Over)

Turpin-familien havde ifølge politiet boede i Perris siden 2014. Inden da havde de også boet i Murietta, Californien og i Texas. Foto: All Over

Det er endnu ikke kommet frem, hvor længe – eller i hvor mange perioder – børnene har været holdt fanget i huset.

Børnene er nu indlagt og under behandling på to forskellige hospitaler.

Flere naboer har fortalt, at de ikke anede, at ægteparret havde børn. Flere havde således aldrig set børn i eller omkring huset. En anden nabo fortæller, at hun havde set børnene og beskrev dem som ”vampyrer”, fordi de var så blege og kun viste sig udenfor, når det var mørkt.

De sociale myndigheder i Perris fortæller, at alle 13 børn nu vil få den fornødne hjælp og støtte til at komme til hægterne igen efter at have været holdt indespærret og mishandlet i en endnu ukendt periode.

- Vi er meget taknemmelige for den unge pige, der slog alarm til 911, for ellers ville vi ikke have haft muligheden for at gribe ind. Vi vil gerne understrege, hvor vigtig en rolle samfundet spiller i forhold til at give os oplysninger om sager som denne.

Du kan se billeder fra sagen i galleriet herunder:

David Turpin og Louise Turpin

Sponsoreret indhold