Kendte18. januar 2016

Eksploderede på Facebook: Flotte Kasper vælter i kæreste-tilbud

Facebook er tilsyneladende en fremragende dating-portal
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/kasper.jpg
 (Foto: Facebook)
Singlemanden Kasper Berger Schlundt fra Gentofte nord for København er overvældet.
Fredag ved middagstid skrev han til sine venner på Facebook, fordi han leder efter den eneste ene - han savner en kæreste. - Det er fredag, og tid til et eksperiment! Jeg ser tit folk som på FB laver opslag om at de søger lejlighed, bil, børnetøj og hvad ved jeg.....her kommer en ny forespørgsel: Jeg søger en skøn kæreste. Jeg tænker at der da, i mit netværk, MÅ være nogen som har en skøn sød single veninde, søster eller lignende. Del, PM mig eller do whatever needed, skrev Kasper.
Og det var et opslag, der gav genlyd på internettet. SE og HØR og Metroxpress har blandt andet skrevet om opslaget, som er blevet delt mere end 7.300 gange.
Og Kasper Berger Schlundt er meget overvældet over den store interesse for hans jagt på en kæreste og for de mange, mange positive tilkendegivelser han har fået i forbindelse med sit opslag. Lørdag eftermiddag skrev han på Facebook: - Ok jeg er vist nødt til lige at smide en opdatering herinde. Det her er jo stukket helt til månen! Jeg havde ærligt regnet med at et par af drengene ville dele det, og jeg måske ville få et par søde henvendelser......men det er fuldstændig overdrevet det her! Jeg har endnu ikke kunne overskue at gennemgå friend requests og indbakken endnu.....vil rigtig gerne og skal nok gøre det, men min datter tager liiiige det meste af min tid i løbet af dagen. Har bare hurtigt set at det er virkelig nogle søde beskeder og henvendelser jeg har fået, og det er jeg vildt beæret over. Will return.....
Og lørdag aften var han ude med endnu en opdatering på Facebook: - Er som skrevet før, fuldstændig blown away over alle de søde beskeder, henvendelser og tilkendegivelser omkring mit opslag. Jeg må indrømme at jeg aldrig havde forestillet mig at opslaget ville få over 7.300 delinger, komme på Metroexpress, Se og Hør og andre steder. Det var egentlig bare for at afsøge muligheden, stille og roligt, for om ikke nogen i mit netværk kendte en skøn single kvinde som også til tider savner sommerfuglene i maven. Jeg må tilstå at jeg simpelthen ikke kan svare alle de søde beskeder jeg har fået. Men forhåbentlig har dette rykket på deres lyst til at kaste sig ud i det....det er snart forår og dér begynder sommerfuglene at gøre sit indtog.....who knows, måske også i manges maver, skriver Kasper. Hvorvidt hele historien ender med, at Kasper får en kæreste er endnu uvist, men der er i hvert fald basis for en række dates, hvor han måske finder den udkårne. Se Kaspers Facebookopslag fra lørdag aften her:

Sponsoreret indhold