Kendte16. januar 2019

Dansk biografer efterlyser mor og søn: Er det jer?

Empire Bio i København leder med lys og lygte efter en mor og søn, der ifølge rygterne har set ”Bohemian Rhapsody” i Empire - TOLV GANGE! Mor og søn skal nemlig gøres til æresgæster i forbindelse med et kommende ”Bohemian Rhapsody”- arrangement i biografen
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/bo.jpg

Kender du en mor og en søn, der er kæmpefan af musikfilmen ”Bohemian Rhapsody”?

Og har denne mor og søn endda nydt filmen hele 12 gange i Empire Bio på Nørrebro i København?

Ja, så skal du altså lige læse med her.

Empire Bio efterlyser nemlig mor/søn-parret, fordi de gerne vil gøre dem til æresgæster i forbindelse med et kommende ”Bohemian Rhapsody”- arrangement i biografen.

Det skriver Empire Bio på Facebook:

- Vedholdende rygter blandt vores billetpersonale vil vide, at en mor og søn har set ”Bohemian Rhapsody” i Empire - TOLV GANGE!

- Vi er imponeret - og vil meget gerne belønne det passionerede film-par med to fribilletter til vores ”Bohemian Rhapsody” sing-a-long-arrangement - enten d. 21/1 eller 25/1.

- Derfor: Hjælp os med at finde disse to Queen-fans og gøre dem til æresgæster - de fortjener det! Del gerne opslaget eller tag personer, der måske kender dem, skriver Empire Bio på Facebook.

Det er dog ikke kun mor og søn, der er blevet blæst omkuld af filmen, der har Rami Malek i hovedrollen som Queen-frontmanden Freddie Mercury.

Filmen er blevet set af tusindvis herhjemme og har netop vundet Golden Globes for Bedste Film (Drama) og Bedste Mandlige Hovedrolle (Rami Malek). Den ligger tilmed lunt i svinget til de nært forstående Oscar-nomineringer.

Vi krydser fingre for, at den vinder både en Oscar-statuette – og for at mor og søn bliver fundet.

Sponsoreret indhold