Kendte19. januar 2019

En dusk i dusken: Eksperter advarer mod farlig trend

Et kvindemagasin råder kvinder til at stikke persille op i deres allerhelligste for at hjælpe menstruationen på vej, men det kan ikke tilrådes, lyder det fra eksperter
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/persilledusk.jpg
 Foto: MEGA

En artikel i et kvindemagasin har skabt overskrifter, fordi den opfordrer kvinder til at stikke persille op i skeden for at stimulere deres menstruation.

Artiklen er bragt i Marie Claire, men er sidenhen blevet fjernet fra deres hjemmeside. Af den fremgår blandt andet:

- Persille kan hjælpe med at blødgøre livmoderhalsen og jævne de hormenelle ubalancer ud, som kan forsinke din cyklus og dermed hjælpe din menstruation med at komme hurtigere, lyder det i den kontroversielle artikel.

- Hvis du kæmper med at finde en ret baseret på persille, så gå ikke i panik - de mest effektive former siges at være persille-te og at indsætte det i vagina, lyder det yderligere.

Hvad artiklen dog belejligt glemmer at nævne er, at det kan være ekstremt farligt, og i værste fald fatalt, hvis man krydrer kusinen med kruspersille.

- Jeg anbefaler ikke, at man putter persille - eller nogen anden krydderurt - op i sin vagina, siger dr. Sarah Jarvis til The Sun.

Dr. Jarvis medgive, at fødevarer kan påvirke hormonbalancen: Fx kan sojaholdige fødevarer som tofu mindske hedeturene hos kvinder, der er i overgangsalderen - hvis de altså vel at mærke spiser det.

Dog understreger hun, at der ikke er evidens for, at nogen form for krydderurt skulle fremme menstruationen.

- Det er en dårlig idé at indføre noget, der ikke er ordineret af din læge, ind i din vagina. Din vagina har en naturlig, sund balance, som kan blive ødelagt af at indføre fremmedlegemer, lyder det fra dr. Karin O'Sullivan til The Sun.

I værste fald advarer eksperten om, at persille-pjattet kan være dødsensfarligt.

- Vigtigst af alt er der en risiko ved at indføre fremmedlegemer ind i vaginaen, som kan forårsage infektioner og endda lede til toksisk shock syndrome, som kan være dødeligt, lyder det fra lægen.

Sponsoreret indhold