Kendte29. oktober 2018

Denne KÆMPE edderkop er lavet af 267 plader chokolade

Bliver du skræmt eller lækkersulten af at se denne chokolade-edderkop?
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skaermbillede_2018-10-29_kl._10.37.02.png
 Foto: Instagram / cadburyworlduk

Til Halloween står den på uhygge og slik i lange baner, og den britiske chokoladefabrikant Cadburys har kreeret noget, der vil begejstre chokolade-elskere og skræmme livet af edderkoppe-hadere.

Artiklen fortsætter under billedet.

Chokolademagerne hos Cadbury har lavet en kæmpe edderkop af mælkechokolade.

Det ottebenede væsen vejer 12 kg, hvilket svarer til 267 plader af Cadbury Dairy Milk.

Edderkoppen er dekoreret med tusindvis af "hår", der er sprøjtet på i hånden.

Leddene på de otte ben er farvet med lilla madfarve, mens de grønne øjne er spiseligt glimmer.

Chokoladeskulpturen bliver udstillet i Cadburys forlystelsespark "Cadbury World", hvis man skulle have lyst til at granske chokoladevæsenet nærmere.

Der er vist ikke andet tilbage end at sige "Slik eller ballade"...

Sponsoreret indhold