Kendte23. oktober 2018

5 ting du skal vide om sæson to af "Making a Murderer"

Anden sæson af Netflix-succesen ”Making a Murderer” har fået premiere, og igen forsøger Steven Avery og hans nevø Brendan Dassey at bedyre deres uskyld. SE og HØR giver dig her alt det, du bør vide om anden sæson… og bare rolig: Vi spoiler ingenting
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/making_a_murderer4.jpg

”Sandheden kommer altid frem før eller senere”.

Sådan lød de sidste ord fra Steven Avery, da vi sagde farvel til ham i første sæson af ”Making a Murderer”.

Det er tre år siden nu, og Steven befinder sig stadig lige dér, hvor vi forlod ham: I fængslet.

Her sidder han uden mulighed for igen at smage friheden, efter at han blev idømt livsvarigt fængsel for mordet på Theresa Halbach.

Eller er der stadig en sandsynlighed for, at USA’s måske mest kendte livstidsfange igen kommer på fri fod?

Det er blandt andet dét, man håber at få svar på i anden sæson af Steven Averys usædvanlige og uhyggelige historie.

Fredag fik ”Making a Murderer” sæson to premiere på Netflix – samme dag som den anden dømte i sagen, Brendan Dassey, fyldte 29 år.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/making_a_murderer.jpg

Steven Avery sad fængslet i 18 år, før han blev frifundet takket være DNA-tests. Kort efter blev han dog dømt for en anden forbrydelse, men er han skyldig? Foto: Scanpix

Både Steven og Brendan sidder stadig bag lås og slå her tre år senere, og alt håb om at smage friheden synes nærmest slukket, da vi møder de to i første afsnit af anden sæson.

Alligevel fortsætter anden sæson, hvor første sæson slap: Endnu engang vil forsvarere forsøge at få omstødt de domme, som Steven og hans nevø Brendan blev idømt for 2005-mordet på Theresa Halbach.

Mens Steven Avery blev idømt livstid uden mulig for prøveløsladelse, fik hans nevø Brendan Dassey livstid – med mulighed for prøveløsladelse i 2048.

Men deres forsvar – og deres tusindvis af tilhængere – mener stadig, at de begge blev dømt for et drab, de slet ikke havde begået, at politiet plantede beviserne mod dem, og at politiet i virkeligheden bevidst forsøgte at hænge særligt Steven op for mordet for at undgå den retssag om erstatning, han kort forinden havde anlagt mod dem.

Her er de ting, du bør vide om den nye sæson:

1) Ny stjerne i marken

I anden sæson har Steven Avery allieret sig med en ny, hårdhudet forsvarer, der er kendt for at få frifundet uskyldigt dømte. Kathleen Zellner er sæsonens ledestjerne, der med stoisk ro og dybdeborende research forsøger at finde ud af, hvad der i virkeligheden skete på Stevens grund, da Theresa Halbach forsvandt tilbage i 2005.

Kathleen Zellner ynder at redde de fortvivlede fejldømte – men har også ry for at være ubarmhjertig, hvis hun holdes for nar.

- Hvis mine klienter lyver for mig, så finder jeg ud af det, konstaterer hun koldt.

Og forsvareren har da også tidligere udleveret sin klients skyld til pressen.

2) Alle beviser gennemgås på ny

I anden sæson kaster Kathleen sig over arbejdet med at gennemgå alle de beviser på Steven og Brendans uskyld, som forsvarerne i første sæson forsøgte at fremføre i retten.

Men det er ikke let arbejde, for det amerikanske retssystem er en tung én at danse med. Det er ofte ikke nok for et forsvarsteam at bevise, at ens klient er uskyldig.

Vil man have sin klient frifundet, skal man oveni bevise, hvem der SÅ gjorde det.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/zellner.jpg

Kathleen Zellner er overbevist om, at Steven Avery er uskyldig. Foto: Netflix

Retssystemet vil have en person bag lås og slå, og det lader til, at man hellere vil have én uskyldig bag tremmer end slet ingen.

Det var da også denne følelse, som Steven tidligere forsvarsadvokat, Dean Strang, sad tilbage med, da vi mødte ham i første sæson.

»Bliver du først anklaget, har du allerede tabt«.

I anden sæson vil Steven og Brendans forsvarere forsøge at modbevise den tese.

Kathleen Zellner, Stevens stjerneforsvarer, vil afprøve nogle af de teorier, som det første forsvarsteam kom med under den første retssag: At politiet i Manitowoc County plantede Stevens blod i Theresa Halbachs bil.

3) Nyt bevis udrulles for seerne

I anden sæson vil hun også undersøge et andet vigtigt bevis, som man helt undlod at berøre i første sæson: Nemlig fundet af Steven Averys sved på hjelmlåsen på Theresa Halbachs bil.

Første sæson af ”Making a Murderer” fik stor kritik for ikke at have nævnt beviset – et bevis som anklagerne også fremførte under retssagen.

I anden sæson af ”Making a Murderer” vil den nye forsvarsadvokat også forsøge at bevise, at det bevis blev plantet af politiet - og at politiet snød med den mængde DNA af sved, der blev fundet på bilen.

4) Nabogrunden i søgelyset

I anden sæson kredser vi os ikke kun om Steven Averys gennemrodede grund. Også nabogrunden bliver interessant for seerne. Under de indledende undersøgelser af gerningsstedet udviste sporhundene nemlig stor interesse i nabogrunden, som også lå tæt op ad, hvor Theresa Halbachs bil stod parkeret.

Spørgsmålet er, om nabogrunden spiller en større rollen end først antaget.

5) Begge kampe tages op

Hvor første sæson primært handlede om Steven Avery, kommer Brendan Dassey mere i fokus i sæson to.

Han var bare 16 år, da han i 2007 blev idømt livsvarigt fængsel. Flere kritiserede dog politiets dybt uprofessionelle måde at afhøre den dengang 16-årige dreng, der havde store vanskeligheder både socialt og mentalt.

I 2016 blev dommen mod Brendan Dassey derfor omstødt, fordi retten vurderede, at hans tilståelse var givet under tvang. Men havde Brendan håbet at smage friheden, blev det en bitter smag.

Sagen blev siden anket, hvilket betød, at Dassey ikke blev løsladt, og sidste år blev afgørelsen omstødt.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/brendan_dassey.jpg

Brendan Dassey er i dag 29 år. Foto: Netflix

Fire ud af syv dommere fokuserede på, at han var blevet informeret om sine rettigheder, og at afhøringen skete med moderens samtykke.

Det er forsvarerne Laura Nirider og Steven Drizin, der kæmper Brendan Dasseys sag. De har specialiseret sig i børn og voksne, der er blevet dømt baseret på tilståelser, som de mener er falske eller sket under tvang.

Og særligt et bevis vil blive fremhævet her i anden sæson: En CD, der indeholder søgehistorikken på Brendans computer. Søgehistorikken er ikke for sarte sjæle, men ifølge Zellner og resten af teamet er der en forklaring, der stadig kan fastholde Brendans uskyld.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/making_a_murderer4.jpg

Anden sæson af den populære Netflix-serie fik premiere 19. oktober. Foto: Netflix

Historien om Steven Averys nærkamp mod det amerikanske retssystem begyndte i 1985, da han blev anholdt og hurtigt dømt for en grov voldtægt begået i hjembyen, det lille lokalsamfund Manitowoc County i delstaten Wisconsin.

Steven Avery var da – i fleres øjne – også den ’perfekte’ forbryder. Som lille satte han ild til en kat, han begik et kluntet røveri, og naboer undgik helst at komme helt tæt på manden fra den berygtede og isolerede Avery-familie.

Steven Avery car 22 år gammel, da han i 1985 bliver anholdt for voldtægten. Selv om 16 forskellige personer giver ham alibi for gerningstidspunktet, mener offeret at genkende Steven Avery som voldtægtsmanden.

Det tog nævningene sølle fire timer at votere og finde Steven Avery skyldig. Han blev idømt 32 års fængsel for sin udåd.

’Problemet’ var blot, at Steven Avery var uskyldig. Han påstod det selv hårdnakket i de 18 år, han nåede at sidde bag lås og slå, inden en DNA-test frifandt ham: DNA-testen fastslog, at det IKKE var Steven Avery, der begik voldtægten.

I september 2003 blev Steven Avery endelig løsladt og genforenet med sin familie. Kort efter valgte han i samråd med sine advokater at lægge sag an mod Manitowoc Countrys politi og anklager.

Steven Avery forlangte 36 millioner dollars i erstatning for at være blevet frarøvet sin frihed i 18 år.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/making_a_murderer_2.jpg

Steven Avery sad fængslet i 18 år for en voldtægt, han ikke begik. Men få år efter sin frifindelse havner han igen på anklagebænken - denne gang for et grufuldt mord. Foto: Polfoto

Men Steven Avery nåede næppe at få greb om både frihed og retfærdighed, før han igen havnede bag lås og slå. For mens sagen mod Manitowoc Countrys politi og anklager kørte på sit højeste i 2005, fandt politiet – måske ret belejligt – et lig i Steven Averys baghave.

Det var den forsvundne fotograf Teresa Halbach, 25, og Steven Avery var den sidste person, der talte med hende.

Politiet var overbevist om, at Steven Avery var en kold og kynisk morder. Under afhøringen af ham var der ingen tvivl:

- Liget er på din ejendom. Nøglerne er i dit soveværelse. Benægt det bare, men sådan er beviserne.

- Du slog hende ihjel med vilje, forsøgte de to politibetjente, der afhørte Steven Avery.

Også Brendan Dassey var straks i politiets søgelys.

Han idømmes livstid efter at have ”tilstået” under en afhøring, der bedst kan beskrives som fuldstændig mangelfuld og uprofessionel.

De ting er omdrejningspunktet i både første og anden sæson af ”Making a Murderer”

Seeren sidder tilbage med en mærkelig fornemmelse i kroppen, når sagen mod Steven Avery og Brendan Dassey bliver fremlagt.

SE og HØR ønsker ikke at afsløre, hvordan det går dem.

Vi vil blot opfordre dig til at se serien.

”Making a Murderer”, to sæsoner, Netflix, 20 afsnit i alt

Du kan se en trailer for anden sæson herunder:

Sponsoreret indhold