Kendte14. december 2018

Tabte sin iPhone i badekarret: 15-årig sportstalent død

En blot 15-årig kampsportstalent er død, efter hun tabte sin iPhone i badet
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/0_pay-irina-rybnikova_2_east2west.jpg
 Foto: Privat

Det russiske kampsportstalent Irina Ribnikova er død i en alder af blot 15 år, efter hun tabte sin iPhone i badet.

Det skriver det britiske medie Mirror.

Søndag blev Irina Ribnikova så fundet død i familiens badekar i den russiske by Bratsk.

Den unge kvinde havde taget sin mobil med sig og havde den i opladeren. Man formoder, at Irina Ribnikova ved et uheld tabte sin mobil i vandet, mens den stadig var i opladeren.

Det betød, at hun døde af elektrisk stød på stedet.

- Vores hjerter er ødelagte. Der har været så tomt og stille i huset, siden hun døde, siger hendes storesøster Tatiana ifølge Mirror til den russiske avis Komsomolskaya Pravda.

Det er ikke mere end to måneder siden, at den unge kvinde vandt de russiske mesterskaber i kampsporten pankration – en form for MMA, hvor man både må bokse og bryde med hinanden.

Efterfølgende blev hun optaget på det russiske landshold, og mange spåede, at Irina Ribnikova ville få en blændende karriere indenfor sporten.

De russiske myndigheder har efterfølgende udsendt en advarsel til alle om ikke at tage sin mobil med i badet.

Sponsoreret indhold