Kendte14. oktober 2018

Tæt på at dø: 12-årig pige mister ben i hidsigt haj-angreb

En 12-årig pige fra Australien har mistet sit venstre ben, efter at hun blev angrebet af en haj på lavt vand ved Whitsunday i det nordøstlige Australien
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/hajangreb_1.jpg
 Foto: Privat og MEGA

12-årige Hannah Papps ligger lige nu på hospitalet, efter et blodigt hajangreb i sidste måned var tæt på at koste hende livet.

Den unge pige blev angrebet, da hun svømmede rundt i lavt vand ved en strand i Whitsunday i det nordøstlige Australien.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/angreb.jpg

Hannah fik forleden besøg af den australske sportsstjerne Ellie Cole, der selv har fået et ben amputeret som følge af en kræftsygdom. Foto: Privat

Hendes venstre ben blev så medtaget i angrebet, at det ikke stod til at redde.

Lægerne på Queensland Children’s Hospital, hvor hun har været indlagt siden angrebet, har således valgt at amputere det, efter at man ad flere omgange forsøgte at redde det med andre operationer.

Hannah blev angrebet 20. september, da hun badede i lavt vand på stranden i Whitsunday, der er et yndet sted for turister.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/tigerhaj.jpg
 (Foto: MEGA)

Tigerhajen regnes blandt de farligste hajer i verden. Foto: MEGA

Den unge pige blev angrebet blot 24 timer efter, at en anden turist var blevet angrebet af en haj.

Den tasmanske turist Justine Barwick måtte også på operationsbordet for at få lappet sine skader sammen.

Hun slap dog for amputationer som følge af hajangrebet.

Myndighederne i Australien valgte efterfølgende at indfange og dræbe seks tigerhajer til trods for, at hajer i dag er en udryddelsestruet dyreart.

Sponsoreret indhold