Viralt17. august 2022

Ville tage sjovt billede til Facebook – så gik det HELT galt

En australsk mand fortrød ret hurtigt, at han åbnede gabet på sin ferietur til Bali for at tage et gakket billede til kammeraterne derhjemme
Sjovt, jo bevares. Men det kommer med en pris at åbne svælget foran en hane i den lokale pool på Bali 
Sjovt, jo bevares. Men det kommer med en pris at åbne svælget foran en hane i den lokale pool på Bali
 Foto: Facebook

Man skal have styr på både regnsæson og tidsforskel, når man rejser til den populære indonesiske tropeø, Bali.

Men lige dernæst kommer det nok vigtigste råd af alle, der rejser på de kanter. Den stor selvfølgelighed: Drik ikke vandet. Og slet ikke det, der kommer ud af en vandslange ved poolen.

En ganske bitter erfaring at gøre sig, men ikke desto mindre én, som den unge Isaac Power nu er klogere på.

Den australske mand ville egentlig bare gerne lægge nogle sjove billeder ud i den offentlige gruppe "Bali Bogans", hvor flere australiere deler rejseerfaringer med hinanden.

Men hans spøg høstede ikke kun likes - den sendte ham desværre også direkte hjem i sygesengen, hvor han endda måtte modtage lægehjælp.

På ét af billederne drikker han nemlig helt gakket det vand, der kommer ud af en statue ved den blå pool ved sin lejede villa. Og det skulle han altså nok ikke lige have gjort.

– Skud ud til lægen Ali – jeg er i live, skrev han under sit opfølgende billede, hvor han både for taget armhuletemperatur og bliver lyttet til af en læge på hjemmebesøg på hotelværelset.

Så endte han der... Moralen må være, at man ikke skal sluge vand fra poolen på Bali. Heller ikke for at få et "sjovt" billede
Så endte han der... Moralen må være, at man ikke skal sluge vand fra poolen på Bali. Heller ikke for at få et "sjovt" billede
 Foto: Facebook

Det skriver det australske medie News.com.au.

Under opslaget får han ganske vist en del medfølelse og ønsker om hurtig bedring, men der er altså også en del, der mener, at han selv er skyld i hele balladen.

Gode gamle Bali-mave

Flere kalder ham en "rookie" - løst oversat en sand nybegynder - der ikke huskede den gyldne regel om ikke at indtage poolvand.

– Gode gamle Bali-mave. Det er helt sikkert lidt af en oplevelse, skriver en anden australsk bruger i gruppen.

Alt er sjov og spas, lige indtil du skider i bukserne

Kommentar under opslaget

En anden skriver:

– OMG du drak det, haha. Jeg tror, vi alle har været der.

En kvinde fra Perth stiller meget passende spørgsmål ved, om han det var det hele værd at pjatte med skæbnen for at sende et skægt billede til gutterne.

– Alt er sjov og spas, lige indtil du skider i bukserne, påpeger hun.

Sponsoreret indhold