Ville tage billeder med børnene: Så kom bierne
SE OGSÅ: Buschauffør kollapser, og 13-årig skoleelev overtager styringen
Det var nok ikke hendes klogeste beslutning i første omgang.
For da en mor fra Arizona forleden opdagede et bo med bier under en udflugt, fik hun børnene ud af bilen og hen for at tage et billede.
Det skulle hun aldrig have gjort. Bisværmen brød sig bestemt ikke om at være med på en selfie.
I stedet overfaldt de den lille familie - og først her traf moderen en god beslutning.
Hun gjorde nemlig alt for at få børnene i sikkerhed i bilen, hvilket lykkedes.
Desværre måtte hun selv tage imod 75 bistik, skriver flere medier.

Det lokale redningsvæsen blev tilkaldt og optog en video, hvor man kan se, hvor alvorlig situationen fortsat var, da de nåede frem.
De rasende bier blev derfor nedkæmpet med skum fra brandslangerne, mens brandfolkene fik hentet de to børn og moderen over deres "bi-fri" biler.
Moderen måtte dog på hospitalet for at blive behandlet for sine skader, men hun er heldigvis kommet sig.
De to børn slap fra oplevelsen med skrækken og en god idé om, hvad mor ikke skal tage billeder af på deres næste udflugt.