Viralt23. august 2022

Vilde billeder: Rumteleskop tager unikke billeder af Jupiter

Man har aldrig set Jupiter sådan før, siger professor
Jupiter James Webb
James Webb-teleskobet har sendt vilde billeder hjem af Jupiter.
 Foto: Nircam/Zuma/Ritzau Scanpix

Verdens største rumteleskop har taget unikke billeder af Jupiter, den største planet i solsystemet.

James Webb-teleskopet tog billederne i juli og fangede både Jupiters nordlige og sydlige del samt planetens store røde plet. Det er et stormsystem i planetens atmosfære, der kunne opsluge Jorden.

- Vi har aldrig set Jupiter sådan før. Det er utroligt, siger professor i astronomi Imke de Pater fra University of California. Hun har ledet arbejdet med observationerne.

Artiklen fortsætter under billedet...

Sådan er Jupiter aldrig set før.
Sådan er Jupiter aldrig set før.
 Foto: Nircam/Zuma/Ritzau Scanpix

Det skriver The Guardian.

De infrarøde billeder er ved efterbehandling farvet i blåt, hvidt, grønt, gult og orange for bedre at kunne vise Jupiter i al dens pragt.

Teleskopet James Webb er efterfølgeren til det ældre Hubble-teleskop. Det blev sendt ud i rummet fra Sydamerika i december sidste år af den amerikanske rumfartsadministration Nasa.

Hubble-teleskopet blev opsendt i 1990.

Det nye teleskop blev sendt ud i rummet fra Sydamerika i december sidste år af den amerikanske rumfartsadministration Nasa.

Teleskopet skal gøre det muligt for astronomer at se længere tilbage i tiden end nogensinde tidligere. Helt tilbage til dannelsen af de første stjerner og galakser for 13,7 milliarder år siden.

Det er kun 100 millioner år fra "big bang".

En vidvinklet optagelse er særligt dramatisk og viser ringe omkring planeten samt to små måner mod en glitrende baggrund af galakser.

Judy Schmidt, som assisterer Imke de Paater, siger, at astronomerne ikke havde ventet så gode optagelser, som der er kommet. Observatoriet er positioneret i en bane 1,6 millioner kilometer fra Jorden.

Teleskopet skal gøre forskere klogere på udviklingen af de allerførste stjerner og galakser.

De første optagelser kom i juli og blev fremvist i Det Hvide Hus af USA's præsident Joe Biden. De viste blandt andet galakser, som ligger mere end 13 milliarder lysår væk.

Det betyder, at motiverne, som er fanget af teleskopet, er fotograferet, som de i virkeligheden så ud for 13 milliarder år siden.

Sponsoreret indhold