Viralt30. august 2022

Vild kontrakt: Mand skal betale kærestes regninger, hvis han er utro

– Jeg er så klog – eller vanvittig, lyder det fra kvinden bag kontrakten
Der er ingen tvivl om, at kvinden er mere end almindeligt tilfreds med sit kontraktpåfund.
Der er ingen tvivl om, at kvinden er mere end almindeligt tilfreds med sit kontraktpåfund.
 Foto: TikTok/@salamiiqueen

En særlig utroskabskontrakt har i den grad vakt interesse på TikTok. Her fortæller en kvinde, Chaylene, nemlig, hvordan hun har fået sin forlovede til at skrive under på en kontrakt, der tvinger ham til at betale hendes regninger, hvis han er hende utro.

Og det hele er således foregået helt frivilligt, forklarer Chaylene, der går under TikTok-navet Salamiiqueen.

– Jeg har lige nået et helt nyt niveau af sindssyge, lyder begyndelsen af TikTok-videoen, inden Chaylene viser det særlige stykke papir frem.

– Jeg har lige lavet – eller, jeg har ikke lavet det, han gjorde det af egen fri vilje – men min forlovede har underskrevet et juridisk dokument, og vi fik godkendt, at hvis han er mig utro, skal han betale mine regninger, forklarer den ovenud tilfredse TikTok-bruger.

Andre vil være med

Videoen har i den grad vakt opsigt blandt andre brugere, der således ønsker at få tilsendt dokumentet, så også de kan lave en lignende kontrakt med deres respektive partnere.

– Kan du sende os et link til pdf.-dokumentet?, spørger en bruger.

– Det her uden tvivl det smarteste, jeg nogensinde har hørt om, lyder det fra en anden, mens flere andre stepper i med enslydende kommentarer.

Og så er det også, som en enkelt bruger muligvis allerede gør sig i netop denne type kontrakter:

– Hvis de ikke er villig til at gøre det (skrive under, red.), så vil jeg ikke have dem.

Der er naturligvis også de brugere, som mener, kontrakten er alt andet end genial. Her lyder det primært, at kontrakten er et tegn på mistillid, og at forholdet således nu er dømt til at mislykkes.

Se videoen, hvor Chaylene fortæller om utroskabskontrakten, nedenfor.

Sponsoreret indhold