Viralt28. september 2023

Video går verden rundt: Her beskytter mor sin datter mod en sulten bjørn

En mexicansk mor handlede resolut og heltemodigt, da en sulten bjørn pludselig dukkede op midt i familiens picnic. Se den vilde video lige her
De fleste ville måske gå i panik og forsøge at flygte, hvis en bjørn dukkede op. Men Silvia vidste, at det var den helt forkerte taktik, og hun holdt sig selv og sin søn i ro.
De fleste ville måske gå i panik og forsøge at flygte, hvis en bjørn dukkede op. Men Silvia vidste, at det var den helt forkerte taktik, og hun holdt sig selv og sin søn i ro.
 Foto: Video/YouTube

Denne vilde video viser øjeblikket, hvor en sulten bjørn pludselig dukker op midt i en families hyggelige picnic.

I stedet for at gå i panik lykkedes det dog moren at bevare roen – og dermed beskytte både sig selv og sin søn fra det farlige dyr.

Videoen er filmet i Monterrey, Mexico, hvor Silvia Macías forleden fejrede sin søns 15-års fødselsdag. Men fejringen gik altså ikke stille for sig, for pludselig dukkede en bjørn op. Bjørnen var tydeligvis sulten, for den sprang op på bordet og begyndte at æde både tacos og enchiladas.

De fleste ville måske gå i panik og forsøge at flygte. Men Silvia vidste, at det var den helt forkerte taktik.

I stedet bevarede hun roen og skærmede sin søn fra det uhyggelige syn, mens bjørnen stille og roligt spiste færdigt.

I et interview fortæller moren, at hun var meget bevidst om at holde sig selv og sin søn, der har Downs syndrom, i ro:

– Jeg holdt ham for øjnene, for jeg ville ikke have, at han så noget og begyndte at råbe eller løbe. Jeg var bange for, at han ville blive bange og ville skrige ad bjørnen, og at bjørnen så ville reagere, fortæller moren.

Og den taktik virkede altså. For bjørnen spiste stille og roligt færdigt og forsvandt så – og mor og søn slap med en noget uhyggelig oplevelse.

Du kan se videoen herunder:

Sponsoreret indhold