Viralt8. august 2023

Verdensmesterskaberne i hundesurfing er afgjort

Ordet vandhund fik en ny betydning i weekenden ved den californiske kyst

Vandhunde

Et anderledes VM blev i weekenden afgjort ved kysten i San Francisco, hvor en række hunde dystede i den noget tvivlsomme disciplin om at være den mest elegante hund på et surfbræt.

Her havde hundeejere fra nær og fjern taget deres hund under den ene arm og deres surfbræt under den anden for at hoppe ud i bølgen blå med deres firbenede venner.

Den årlige konkurrence er blevet afholdt siden 2006 og begyndte som en lokal konkurrence, der siden har vokset sig større.

Overskuddet fra begivenheden går til velgørenheden.

De surfende hunde bliver inddelt i syv forskellige kategorier, der blandt andet har med størrelse og antal hunde på brættet at gøre. En enkel kategori hylder endda showet på brættet, mens de glade dyr suser afsted på bølgen.

Alt afhængigt af kategorien bliver hundene bedømt for tid på brættet, selvsikkerhed og stil.

Se alle billederne fra eventet i galleriet øverst i artiklen.

Sponsoreret indhold