Viralt22. juni 2022

Venter på DNA-svar: - Min kæreste er muligvis min søster

Carley og Mercedes har datet i to år, og deres følgere har altid ment, at de lignede hinanden utroligt meget
Foto: TikTok, Carley&Mercedes
Kærester eller halvsøstre? Carley og Mercedes er i tvivl, og venter nu spændt på testsvar
 Foto: TikTok, Carley&Mercedes

Der er situationer, som man bare ikke har lyst til at befinde sig i med sin udkårne.

Og her må en potentiel og hidtil ukendt familierelation være placeret et godt stykke oppe på listen.

Efter at have datet hinanden i to år, er det nu netop denne situation, som dette virale kærestepar fra Canada står i.

Det unge lesbiske par, Carley og Mercedes, har brugt videoplatformen TikTok til at fortælle deres ange følgere om den særdeles penible mistanke, der er opstået, efter det er gået op for dem, at deres mødre begge har været sammen med den samme mand.

Carley og Mercedes påstår derfor, at de med tilbageholdt åndedræt har bestilt en DNA-test. En test, som de stadig venter på svar fra, og som skal konkludere, om de er halvsøstre – og altså har den samme far.

– Testvaret er på vej, skriver kæresteparret i en af deres seneste videoer, som alle får over en million visninger.

Artiklen fortsætter under opslaget...

Deres oprindelige afsløring af den mulige familieforbindelse nåede op på hele 8,6 millioner visninger – og man kan derfor roligt kalde det canadiske par for en viral sensation.

– I to er hundrede procent i familie, skriver en af deres næsten 625.000 følgere i kommentarerne til en video, hvor man trods alt også godt kan få øje på pigernes åbenlyse ligheder.

Joke eller alvor?

Det er selvfølgelig ganske nærlæggende at mistænke de to smukke kvinder for at tage gevaldigt pis på hele TikTok, og er deres lille søskende-problematik en stor joke, så må man da om ikke andet tage hatten af for deres opfindsomhed, der har hevet millioner af visninger hjem på kontoen.

I en af deres videoer, spørger de endda – helt som hvis det var et sært dilemma i Monopolet – om de stadig kan date, selvom deres DNA-test afslører, at de er i familie med hinanden.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/2022-06-22/caseymercedes1.png
 Foto: TikTok, Carley&Mercedes

– Jeg føler, at dette godt kunne være en joke, men I to ligner jo hinanden på en prik, skriver en anden bruger i kommentarerne under parrets videoer på TikTok, og flere udtrykker bekymring for det kommende testresultat.

– Få lavet den test ASAP, jeg er oprigtigt bange på jeres vegne, lyder det fra en anden.

Sponsoreret indhold