Viralt14. april 2023

Vanvittigt: Her ser hun dagslys for første gang i 500 dage

En spansk ekstremsportsudøver er kommet ud af den grotte, hun har opholdt sig i de sidste 500 dage
Beatriz Flamini ser 14. april for første gang dagens lys i 500 dage. nbsp;
Beatriz Flamini ser 14. april for første gang dagens lys i 500 dage.
 Foto: Ritzau Scanpix

Beatriz Flamini, en ekstremsportsudøver og bjergbestiger fra Spanien, har for første gang i 500 dage set dagslys.

For kort tid siden blev den 50-årige kvinde således hevet ud af den grotte i Granada i Spanien, hvor hun frivilligt har opholdt sig de sidste 500 dage.

Beatriz Flamini var 48 år, da hun frivilligt gik ned i grotten i november 2021. På det tidspunkt havde Rusland endnu ikke invaderet Ukraine, ligesom verden var stadig midt i coronapandemien.

Her dukker hun op af mørket i Los Gauchos 14. april. 
Her dukker hun op af mørket i Los Gauchos 14. april.
 Foto: Ritzau Scanpix

Formålet med at “bosætte” sig i grotten var at undersøge, hvad den menneskelige psyke er rustet til.

– Jeg lå og sov, da de kom og hentede mig. Jeg troede, at der var sket noget. Jeg sagde "Allerede? Det kan I ikke mene". Jeg var ikke færdig med min bog, siger hun til BBC.

I forbindelsen med sit ophold blev Beatriz Flamini nøje fulgt af eksperter fra blandt andet universiteterne i Granada og Almeria.

Sådan så en helt normal dag ud for Beatriz Flamini, mens hun opholdt sig i grotten.
Sådan så en helt normal dag ud for Beatriz Flamini, mens hun opholdt sig i grotten.
 Foto: Ritzau Scanpix

Ifølge BBC brugte hun de 500 dage på at træne, tegne og strikke uldne hatte. I alt nåede hun at læse 60 bøger – og drikke 1.000 liter vand – mens hun opholdt sig 70 meter under jorden.

Ifølge Beatriz Flamini mistede hun tidsfornemmelsen omkring to måneder efter, hun gik ned i grotten.

– Jeg har været tavs i halvandet år og ikke talt med andre end mig selv, sagde Beatriz Flamini, da hun igen så dagens lys.

Sponsoreret indhold